Peder Severin Krøyer
Peder Severin Krøyer blev født i Stavanger i Norge, men voksede op i København hos sin moster og hendes danske mand. Allerede som barn udviste han et usædvanligt talent for at tegne, og han begyndte på Kunstakademiet som 14-årig.
Fra 1877 til 1881 var han på studierejse i Frankrig, Spanien og Italien. I Paris blev han optaget som elev på en af de førende, private maleskoler, og den undervisning han modtog, fik afgørende betydning for hans kunst. Tilbage i København blev han hurtigt en af tidens mest efterspurgte portrætmalere, og han modtog mange bestillinger på malerier.
Krøyer kom til Skagen første gang i sommeren 1882. Hans begejstring for naturen, miljøet og ikke mindst samværet med de andre kunstnere betød, at han vendte tilbage næsten hver sommer fra 1891 sammen med hustruen Marie. De første år lejede ægteparret sig ind i Madam Bendsens hus. I 1894 fik de tilladelse til at leje og ombygge den gamle byfogedbolig i Skagen plantage – i dag kendt som Krøyers hus. Året efter fødte Marie deres datter Vibeke. Hun blev boende hos sin far i Skagen, da Marie og Krøyer blev skilt i 1905.
Allerede da Krøyer kom til Skagen første gang, var han en berømt kunstner, og hans tilstedeværelse skabte opmærksomhed omkring kunstnerkolonien på Skagen. Om sommeren samledes mange kunstnere for at arbejde og feste. Det sidste ofte på Krøyers initiativ – han elskede selskabelighed og festivitas.
Det er billederne fra Skagen, som Krøyer især er kendt og elsket for. Her skildrer han kunstnernes sorgløse liv, deres festlige måltider, spadsereture på stranden og stemningsfulde aftener i måneskin.
I begyndelsen af 1900-tallet var Krøyer indlagt flere gange på Middelfart Sindssygehospital sandsynligvis med en manio-depressiv psykose. Sygdommen svækkede hans helbred og i november 1909 døde han 58 år gammel. Han blev begravet på Skagen kirkegård.