Klubben

Velkommen i Klubben

1. januar 2024 skiftede Skagens Museums Venner navn til Klubben.

Klubben er et stærkt fællesskab for alle, der holder af skagensmalerne. For alle, som gerne vil støtte kunsten, og for alle, der gerne vil tættere på Skagens Museum og de to kunstnerhjem, Anchers Hus og Drachmanns Hus.

Klubben har 4 medlemstyper
Ung1 – Personligt medlemskab for dig der er under 27 år. Pris. 150 kr. pr. år
Ung1+1 – For dig der er under 27 år +1. Pris 250 kr. pr. år
Klub1 – Personligt medlemskab. Pris 350 kr. pr. år
Klub1+1 – Dig +1. Pris 500 kr. pr. år

Ønsker du fri entré og særlige kunstoplevelser i et helt år?
Køb medlemskab til Klubben her.

Opret en profil på vores webshop
Det er vigtigt, at du opretter en profil på vores webshop. Det er på denne måde vi kan kontakte dig med invitationer, nyheder, og det er her du får adgang til dine rabatter i butikken.

Gi’ et medlemskab som gave
Hvis du ønsker at give et medlemskab som gave, kan du også det.
Du skal blot købe et gavekort i museets webshop.

Det med småt
Medlemskabet gælder i 12 måneder fra købstidspunktet.

Et medlemskab er personligt og kan ikke deles eller overdrages til andre.

Ved besøg hos Skagens Kunstmuseer samt de museer, vi har rabataftaler med, skal du fremvise dit medlemskort for at opnå gratis eller reduceret entré samt opnå eventuelle rabat i butik og/eller café. Skagens Kunstmuseer og de museer, vi har rabataftaler med, forbeholder sig retten til at bede om fremvisning af ID i forbindelse med fremvisning af medlemskort.

For at få rabat på vores webshop, skal du være logget ind med din medlemsprofil. Rabat i museumsbutik, webshop og caféer gælder ikke på allerede nedsatte varer og tilbud.

Ønsker du at ændre dit medlemskab, skal denne ændring foretages i forbindelse med fornyelse af medlemskab. Der gives besked via mail 3 uger inden udløb. Vi giver ikke penge retur for allerede betalte og delvist benyttede medlemskaber. Vi tilbyder 10% i fornyelsesrabat.

Ved indmeldelse i Klubben accepterer du, at Skagens Kunstmuseer må gemme og bruge oplysninger om dig. Skagens Kunstmuseer bruger bl.a. disse til at sende medlemsnyheder og invitationer via mail.

Du giver tilladelse til, at vi må tage et billede af dig. Billedet bruges til at gøre medlemskabet personligt. Billedet opbevares sammen med andre personlige oplysninger i vores medlemsdatabase, og kan kun ses af Skagens Kunstmuseers medarbejdere.

Har du spørgsmål?
Vi er klar til at hjælpe dig!
Kontakt os på info@skagenskunstmuseer.dk eller telefon 9844 6444.

Skal du ændre dine kontaktoplysninger, gøre dette via webshoppen.