Erhvervsklubben på Skagens Museum
Kulturliv og erhvervsliv hænger uløseligt sammen i Skagen. Det har det gjort siden skagensmalernes tid, og den forbindelse kan du være med til at udvikle og styrke som en del af Erhvervsklubben.
Skagens Museum er skabt i tæt samarbejde mellem kunst og erhverv. Det var nemlig kunstnerne Michael Ancher, P.S. Krøyer og Laurits Tuxen, der, sammen med de to lokale erhvervsfolk Degn Brøndum, som ejede Brøndums Hotel, og Victor Chr. Klæbel, lokal apoteker og kunstsamler, stiftede Skagens Museum. Det skete den 20. oktober 1908, og forbindelsen mellem kunst og erhverv har været afgørende for museet lige siden.
Kreativitet, visioner, strategi og økonomi gik hånd i hånd mellem disse fem. Det er den arv, vi løfter sammen med jer.
De fleste danskere kender skagensmalernes kunst, men kunstnerfællesskabet tiltrækker sig også international opmærksomhed. Skagens Museum ser det som sin fineste opgave at bevare den kunst- og kulturarv, som er kendt og elsket, og samtidig bringe den i dialog med vores tid.
For kunstnerfællesskabet i Skagen har efterladt os endnu mere end kunsten: Inspiration til at leve et liv i fællesskab, til at udfordre de grænser andre kan finde på at sætte for én, og til konstant at undersøge, hvad kunsten (også) kan give anledning til.
Det gør vi på vores tre besøgssteder: Skagens Museum samt kunstnerhjemmene Anchers Hus og Drachmanns Hus.
Som medlem af Erhvervsklubben får du mulighed for at knytte stærke, gensidige forbindelser til Skagens Museum. Du får mulighed for at give dine medarbejdere og forretningsforbindelser skræddersyede kunstoplevelser, og du kan knytte din virksomheds brand til én af Danmarks bedst kendte kulturinstitutioner.
Samtidig er du med til økonomisk at sikre, at vi fortsat kan drive Skagens Museum med et højt ambitionsniveau, hvor vi skaber nationale og internationale samarbejder, værdifulde oplevelser for vores mange gæster, og stiler efter at sikre meningsfulde møder mellem mennesker gennem kunsten.
Vi håber, at du vil være med.
Vi er altid på udkig efter nye samarbejdsmuligheder – både de oplagte og de overraskende – mellem museet og Erhvervsklubben.
Kontakt: Direktør Lisette Vind Ebbesen erhverv@skagenskunstmuseer.dk
Der er mange fantastiske grunde til at blive medlem af Erhvervsklubben
Aller vigtigst er dog at med jeres medlemskab er I og jeres organisation med til at støtte en vigtig del af den danske kunstskat og kulturarv – som indbefatter udover et skønt museum også to historiske og værdifulde kunstnerhjem … og de skønne have der danner rammerne for alle bygningerne.
GRUNDPAKKE – Alle medlemskaber indeholder følgende |
Synlighed på Skagens Museums hjemmeside med link Synlighed i foyeren på Skagens Museum Præsentation af virksomhed på LinkedIn Invitationer til ferniseringer og særarrangementer 10% rabat på museumscafeen Saxild 10% rabat i museumsbutikken Mulighed for særåbning udenfor almindelig åbningstid Nyhedsbreve |
PLATIN – Kr. 25.000 ekskl. moms |
Udover grundpakken: 1 x årskort – Personligt 3 x årskort – Firmakort 60 x kombibilletter gældende til alle 3 museer 2 x VIP/Særarrangement for 4 pers. 1 x omvisning for op 30 pers. (ekskl. entré og forplejning) |
GULD – Kr. 15.000 ekskl. moms |
Udover grundpakken: 1 x årskort – Personligt 2 x årskort – Firmakort 40 x kombibilletter gældende til alle 3 museer 2 x VIP/Særarrangement for 2 pers. 1 x omvisning for op til 30 pers. (ekskl. entré og forplejning) |
SØLV – Kr. 8.000 ekskl. moms |
Udover grundpakken: 1 x årskort – Personligt 1 x årskort – Firmakort 20 x kombibilletter gældende til alle 3 museer 1 x VIP/Særarrangement for 2 pers. |
BRONZE – Kr. 4.000 ekskl. moms – for mindre virksomheder og detailbutikker |
Udover grundpakken: 1 x årskort – Firmakort 10 x kombibilletter gældende til alle 3 museer |
SPONSOR OG HOVEDSPONSOR |
Vil du og din virksomhed være med til at bringe Skagens Museum ind i fremtiden? Der er utallige muligheder for at samarbejde og tilføre sponsorater til konkrete projekter, specifikke opgaver eller elementer af vores udstillinger, kun fantasien sætter grænser og vores direktør Lisette Vind Ebbesen vil nyde at indgå i dialog om hvordan netop jeres virksomhed kan bidrage til den fortsatte udvikling og vækst af Skagens Museum. Kontakt Lisette på mail: erhverv@skagenskunstmuseer.dk |