Skagen

Skagen

Tegningen forestiller et hedelandskab i Skagen, og er en blandt adskillige skitser fra Holger Drachmanns hånd. Hans omfattende mængde af skitsebøger blev en form for rejsedagbøger, og som rejsende journalist var han sin egen “pressefotograf”. Skitserne har også tjent som inspiration til skriftlige arbejder udført hjemme ved skrivebordet. Det var med sikker hånd, han satte stregerne og lod landskabet spille hovedrollen i sine personlige visualiseringer af det, han så. Drachmann havde altid en skitseblok med sig, hvilket vidner om, at billedkunsten hele livet spillede en rolle for ham. Allerede som student anerkendte hans dansklærer hans dobbelte talent, og rådede ham til at vælge sin vej: “Hvis De gaar og kludrer med begge dele, saaledes De snart er poetisk maler, snart er studiosus artium, saa vil De aldrig blive til noget Helt og Virkeligt…”

1846 - 1908