Af Tanja Aas
Stemningsmaleriets periode begynder i 1880’erne. Privatsfæren vinder frem som motiv, og der bliver større frihed for kunstneren i gengivelsen af det, man maler.
Stemningsmaleriet var interessant for de skandinaviske malere, fordi de havde adgang til de skandinaviske sommeraftner, som man ikke havde sydpå. I Danmark gjorde andre kunstnere som blandt andre Viggo Johansen sig da også inden for genren. Men det er Krøyer, der er kan tage æren for, at det franske publikum for alvor får øjnene op for og betages af det skandinaviske stemningsmaleri.
Krøyers første stemningsmaleri på Salonen i Paris med motiv fra privatsfæren er ”Sommeraften ved Skagen”. Værket kan ses som et udtryk for, at Krøyer i 1890’erne bevægede sig væk fra sit strengt naturalistiske ståsted. Med det store helfigursportræt af hustruen Marie Krøyer med hunden siddende ved siden af, fastslog han sin høje status i Paris. Værket blev inden for kort tid udstillet flere prominente steder i både Danmark, Tyskland, Rusland og Paris.
”Krøyer gjorde markant brug af de nordiske farver, motiver og lys i sine stemningsmalerier, og han høstede stor beundring for det. Da det franske publikum oplevede ”Sommeraften ved Skagen”, svømmede de helt væk i det blå vand, som man ikke har i Frankrig. De blev betaget af farverne, lyset, motivet – de nordiske toner”, siger museumsinspektør Mette Harbo Lehmann.
En anmelder skrev:
”Det er en overflod af fortryllelse, hvor hele naturen, den fugtige lufts mildhed, himlens fredsommelige pragt, det bølgende blås dybe, dæmpede musik medvirker til den rene og forelskede apoteose, til en form for sødmefyldt besværgelse…”
Redigering tilladt
Krøyer malede stadig fiskerne i Skagen i 1880’erne, men i 1890’erne bruger han i videre udstrækning de stille blånende sommeraftener og hustruen Marie Krøyer som motiv.
”Krøyer elskede at være på stranden i Skagen. Han elskede stemningen der, og han begyndte at fokusere på netop stemningen i sine værker, mere end det, han rent faktisk så. Det betyder, at han bortredigerede ting, der ellers var en del af motivet, så der blev færre detaljer og jævnere flader og farver. Et indre billede frem for et ydre”, siger museumsinspektør Mette Harbo Lehmann.
Krøyer var inspireret af linjerne og perspektiverne i japansk træsnit. På en studietur til London så han udstillinger af den engelske kunstner James Abbott McNeill Whistler, der også malede tågefyldte stemningsmalerier. Senere stiftede han også bekendtskab med kunstbevægelsen Arts and Crafts Movements, der opstod i denne periode med det formål at genrejse æstetikken i brugskunst.
Vores Mona Lisa
Maleriet er i dag et af Krøyers mest ikoniske og mest reproducerede værker. Vores pendant til Mona Lisa.
Det ellers så populære værk mødte blandet kritik fra anmelderne, da det første gang blev udstillet på Exposition de la Société Nationale des Beaux-Arts i Paris. Kritikken gik på, at maleriet lignede de tre foregående værker, som Krøyer havde udstillet, der alle var store, blåtonede billeder fra Skagens strande.
På billedet ses to kvinder, der spadserer arm i arm på en strand tæt. De går ved vandkanten med ryggen til beskueren. Det er en fortrolig stund ved skumringstid. Vandet er blikstille. En let tåge hænger i den rene og rolige luft og får det silkebløde blå hav og himmel til at flyde sammen i ét. Sandet lyser op i skæret fra de nordlige nætters karakteristiske lys. De flade klitter anes i det fjerne.
På udstillingen ”Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner” kan du også opleve andre stemningsfulde værker med et af Krøyers foretrukne motiver: Fiskerne i Skagen.
Læs alle de andre “Tæt på” artikler her: https://skagenskunstmuseer.dk/taet-paa-artikler/
