Ægte Ung fylder Skagens Museum med aktiviteter i uge 37. Skagens Museum er med i K7, som giver unge gratis adgang til kunsttilbud i hele landet i uge 37. Find hele herligheden her:
Ægte Blæk Upcycling med Ægte Ung
På Skagens Museum giver vi gammelt tøj nyt liv. Vi bruger naturfarver, som er udvundet af planter og grøntsager, og hvis ikke du har en gammel t-shirt derhjemme, kommer Røde Kors Genbrug dig til undsætning, for de donerer nemlig tøj til workshoppen. Her kan du frit vælge, hvilket stykke tøj, du vil give et personligt præg. Ægte Ung hjælper dig undervejs.
Se mere her
Vekselvirkning
Har du nogensinde hørt en plante synge? Ellers får du mulighed for det på Skagens Museum hele uge 37, hvor musiker og eksperimenterende lydkunstner, F.M. Vigil laver en interaktiv plante-lydinstallation i Havesalen. Med planter fra skagensmalernes malerier kan du selv skabe din egen lydoplevelse, når du besøger installationen i uge 37. Planterne er udstyret med elektroder, der får dem til at udsende lyd, når F.M. Vigil har opsat sit seje arrangement.
Udstillingen er lavet i et samarbejde med Ægte Ung og GRO SELV, der er et åbent fællesskab af unge, som arbejder med bæredygtighed, og som er en del af den grønne tænketank, CONCITO.
Der er gratis entre hele uge 37 ifm. K7
Ungegruppen på Skagens Kunstmuseer
Om projektet
- Skagens Kunstmuseer har ansat 7 nordjyske unge i en kreativ arbejdsgruppe, som skal hjælpe museet med at udvikle udstillinger og oplevelser – og med at tiltrække flere unge.
- Projektet er struktureret efter ung til ung-metoden som fordrer, at unge er de bedste til at udvikle tilbud til deres jævnaldrende.
- Ungegruppen bliver engageret i en række af museets projekter og skal sideløbende udvikle deres egne kulturtilbud med afsæt i museets samling, som målrettes deres egen aldersgruppe.
- Ungegruppen er ansat resten af 2024.
Vidensdeling
Se webinar om ung til ung-metoden samt ungegruppen og museets foreløbige erfaringer fra projektet her:
Pressemeddelelse: Link til pressemeddelelsen
For mere information, kontakt:
Kristine Mørch, programchef
krm@skagenskunstmuseer.dk
+45 2527 9445
Projektet er støttet af: