Af Vibe Dahl Andersen
“I slutningen af 1800-tallet var Skagen et meget eksotisk sted. Et alternativ til den bykultur, som mange kunstnere levede i under deres uddannelse på kunstakademiet. Og faktisk var det sværere at komme til Skagen dengang, end det var at komme til for eksempel Sydeuropa – i hvert fald indtil jernbanen til Skagen kom i 1890,” fortæller museumsinspektør ved Den Hirschsprungske Samling i København, Signe Havsteen, om kunstnerkolonien i Skagen.
I perioden opstod flere kunstnerkolonier rundt omkring i Danmark blandt andet i Hornbæk og i Skagen. Men også udenfor landets grænser opstod der kunstnerkolonier, lige fra Arild i Sverige til kolonien Cernay-la-Ville i Frankrig, hvor P.S. Krøyer opholdt sig i en længere periode og malede en del værker.
“Kolonierne opstod også, fordi kunstnerne havde behov for at rejse ud og se en anden natur, studere den og lade sig inspirere af den og af andre kunstnere og derigennem male et nyt billedsprog frem,” fortæller museumsinspektøren. Kunstnerne ville gerne male det uspolerede og oprindelige liv, og det mente de blandt andet, at de kunne finde i Skagen. Desuden var friluftsmaleriet blevet moderne og kunstnerne havde hørt om Skagen fra andre kunstnere eller set værker på udstillinger med motiver fra Skagen.
Da Krøyer i 1882 kom til Skagen første gang, var der allerede flere kunstnere i byen. Holger Drachmann og Frits Thaulow var nogle af de første, som ankom i 1872. Det år som også regnes for koloniens begyndelse. Og Michael Ancher var allerede etableret i Skagen, da Krøyer kom til byen første gang 19. juni 1882.
Mange kunstformer i kolonierne
Kunstnerkolonien i Skagen var altså en del af et internationalt fænomen. Mange kunstnere besøgte en eller flere af tidens kolonier. Ikke kun malere, men også forfattere, komponister, musikere, sangere, kunsthåndværkere og skuespillere blev tiltrukket af livet i kunstnerkolonierne.
“I Skagen er Drachmann et godt eksempel på, at kolonierne tiltrak andre kunstnere end malerne,” fortæller Signe Havsteen og henviser til, at Drachmann først og fremmest er forfatter og digter. Det samme gjorde sig gældende i de andre kolonier.
“Vi ved, at forfatteren Robert Louis Stevenson, som skrev Skatteøen, mødte Krøyer i Cernay-la-Ville, og at Krøyer tegnede ham der,” fortæller hun videre og pointerer, at man ikke skal tænke kolonimiljøerne så strikt i former og genrer. For mange forskellige kunstnere færdedes i de samme miljøer.
Fra datidens til nutidens kolonier
“At kunstnere koncentrerer sig bestemte steder og mødes og udvikles i fællesskab er ikke et fænomen, som er begrænset til slutningen af 1800-tallet. Man gør det i dag, og man gjorde det helt tilbage til renæssancetiden,” fortæller museumsinspektøren Signe Havsteen.
I hele 1800-tallet var Rom det store samlingspunkt. Især Bertel Thorvaldsen og guldaldermalerne tog til Rom, men Krøyer gjorde også, selvom man i slutningen af 1800-tallet orienterede sig mere mod Paris og den franske kunst.
“Den dag i dag har vi levn fra den tid: Institutterne i Rom, som giver kunstnere mulighed for at tage ophold i et anderledes miljø for at få arbejdsro og finde inspiration – ligesom man gjorde dengang.”
Men man ser det også mere uformelt i den måde kunstnere organiserer sig på i dag.
“Det kan godt være, at der ikke er tale om egentlige kolonier, men man kan se en bevægelse til og interesse for bestemte landområder – lige nu for eksempel Møn og Lolland Falster,” fortæller museumsinspektør Signe Havsteen og kommer med et kvalificeret bud på, at det skyldes, at storbylivet er dyrt, og det billigere landliv giver nogle andre muligheder for at etablere sig som kunstner, men også at der kan ligge en kritik af storbyens tempo og forbrugerisme i valget om at organisere sig anderledes og væk fra de store byer.
Læs alle de andre “Tæt på” artikler her: https://skagenskunstmuseer.dk/taet-paa-artikler/
