Skagen blev på mange måder Anchers skæbne. Det var her han mødte Anna Brøndum, som han senere blev gift med, og det var i Skagen, at han fandt de motiver – fiskerne og havet – som han arbejdede med hele sit liv. Der er både drama og dagligdag i Anchers fiskerbilleder, men vi ser aldrig det, der udløser dramaet kun de alvorlige ansigter og det oprørte hav. Billederne af fiskerne og deres arbejde virker umiddelbart mere gammeldags og umoderne end de franske impressionisters skildringer af det pulserende liv i byerne, men på dette tidspunkt var det også meget moderne at male fiskere. Fiskernes heroiske indsats som både fiskere og redningsmænd blev gengivet af mange af tidens kunstnere, og i flere europæiske kunstnerkolonier var de et populært motiv. For Ancher betød fascinationen af deres arbejde også, at han kunne male store figurrige kompositioner, som han havde lært at lave på kunstakademiet.
I sine fiskerbilleder var Ancher inspireret af flere forskellige kunstneriske strømninger. Blandt andet hollandsk 1600-tals maleri og den samtidige franske kunst. Han blev også inspireret af den italienske renæssancemaler Rafael (1483-1520) og måden hvorpå han komponerede et billede med mange figurer. Ancher var en del af det moderne gennembrud i dansk kunst, hvor målsætningen med maleren og kritikeren Karl Madsens ord (1855-1938) var: “Mere Sandhed, større Alvor, dybere Ærlighed.” Kunstnerne tog udgangspunkt i den sete og oplevede virkelighed uden at forskønne den, og Anchers værker har rødder i realismen og naturalismen.
Fiskerbillederne er præget af nedtonede farver, og der er ofte gråvejr, blæst, rusk og høje bølger. Som regel skildrer Ancher fiskernes arbejde set fra stranden, men enkelte gange var han med på havet. Hans malerier af fiskerne fik som regel gode anmeldelser, når de blev udstillet, og flere af dem blev reproduceret som tryk i samtidens magasiner, så de nåede ud til et bredt publikum.
