Michael Ancher: En rekonvalscent. C. 1890 | Skagens Kunstmuseer.

Michael Ancher: En rekonvalscent. C. 1890 | Skagens Kunstmuseer.

Syge piger som motiv i nordisk billedkunst 1850-1900

Flere nordiske kunstnere i slutningen af 1800-tallet malede værker af syge piger, heriblandt flere af skagensmalerne. Med disse værker skabte kunstnerne et individuelt billede af sygdom, der stod i modsætning til sundhedsvidenskabens fokus på kroppen som anatomi og mikrobiologi. De gav bogstaveligt talt det at være syg et ansigt på et tidspunkt, hvor der skete flere banebrydende opdagelser og opfindelser indenfor det medicinske felt. Det treårige forskningsprojekt Syge piger som motiv i nordisk kunst 1850-1900 sætter fokus på værkerne af de syge piger, der i nordisk kunsthistorie har stået i skyggen af en interesse for den sunde og solbrændte krop, som den skildres hos flere kunstnere omkring 1900.

Hvordan forholder billedkunsten sig til sygdom?

Forskningsprojektet sætter fokus følgende spørgsmål: Hvorfor bliver motivet ”den syge pige” et vigtigt motiv i perioden 1850-1900? Hvordan forholder motivet ”syg pige” sig til den kunsthistoriske tradition ift. skildringer af sygdom i billedkunsten? Hvordan relaterer fremkomsten af motivet ”syg pige” sig til de vitalistiske værker, hvor den sunde, solbrændte og veltrænede maskuline krop og den livgivende aktive kvindekrop er i fokus? I hvilket omfang bliver de syge piger et motiv, der har samfundsdiagnostisk karakter? Er der forskel på mandlig og kvindelig sygdom, og i så fald hvordan skildres den kvindelige sygdom ift. den mandlige? Hvordan ser den syge, mærkede (kvinde)krop ud, og hvordan fremstilles den i kunstnernes værker? Adskiller kunstnernes fremstillinger af syge piger sig fra fremstillinger i den samtidige litteratur og i populære illustrationer? Og i hvilket omfang er der korrespondancer mellem videnskabelige illustrationer og kunstneriske fremstillinger? Projektet skal ligeledes undersøge, om der forskel på kunstneriske fremstillinger af nogle af de  sygdomme, der er fremherskende i perioden (f.eks. tuberkulose, blegsot, neurasteni og hysteri). Projektet vil overordnet undersøge, om billedkunsten følger sin egen kurs i forhold til måden, hvorpå disse sygdomme skildres i forhold til, hvad der er gældende inden for andre medier, idet projektet bidrager med en nærmere analyse af, hvorledes de syge piger kan bidrage til at udvikle fagfeltet mellem billedkunst og medicin.

Forskningsprojektet ledes af postdoc-stipendiat Mette Bøgh Jensen, som til dette formål har fået tre års orlov fra sin stilling som museumsinspektør ved Skagens Kunstmuseer. I orlovsperioden er hun ansat som på Aarhus Universitet, som gennemfører projektet i samarbejde med Den Hirschsprungske Samling og Skagens Kunstmuseer, med støtte fra Ny Carlsbergfondet.

Heroiske mænd og syge piger

Motivet “syg pige” behandles af kunstnere helt tilbage til 1600-tallet bl.a. hos nederlandske malere, men det er først i slutningen af 1800-tallet, at dette motiv for alvor blomstrer blandt nordiske såvel som europæiske kunstnere. Værkerne af de syge piger er lavet i en periode, hvor der var stor opmærksomhed omkring sygdomme. Eksempelvis fyldte tuberkulose meget i tiden, og mange forfattere skrev romaner og noveller, hvor sygdommen direkte eller indirekte er en del af teksten, hvilket eksempelvis er tilfældet ift. forfatteren J.P. Jacobsen. Flere af tidens billedkunstnere havde også tuberkulose tæt inde på livet, og nogle af dem brugte deres egne personlige oplevelser med sygdommene i deres kunst. Flere af de kunstnere, der i dag forbindes med det moderne gennembrud, hvoriblandt ikke mindst skagensmalerne udgør en central gruppering, malede værker af syge piger og kvinder siddende i stole eller liggende i senge med den karakteristiske hvide pude som sygdomsmarkør. Man kan se denne type motiv hos Michael Ancher, Viggo Johansen, Christian Krohg og andre.

Som oftest fremstiller motiverne den unge, syge kvinde, sjældent den ældre kvinde og næsten aldrig den syge mand. I de malerier af syge mænd, der findes i perioden, er manden ikke ramt af en mental sygdom, f.eks. hysteri eller neurasteni, og han lider heller ikke af en fysisk sygdom, der tærer på kroppen indefra, som eksempelvis tuberkulose. Han fremstilles derimod hyppigt som en såret soldat, der har pådraget sig sine sår i en kamphandling, f.eks. efter at have været i kamp for fædrelandet. Den sårerede mand afbildes med synlig forbinding, og her er sygdommen det adelsmærke, der stempler den sårede som en helt. I modsætning hertil står motiverne af de syge piger, hvor sygdommen ikke er heroisk, men hvor der i selve motivet er en dobbelthed mellem noget, der anses for at være skønt og sygt på samme tid.

Værkerne

Projektets empiriske base består af værker af syge piger, der befinder sig i de to kunstmuseers samlinger men også i andre danske og skandinaviske museers samlinger. Projektet har således stor relevans for de to museer, men kan også bidrage med perspektiver i forhold til andre museers formidling og forskning i egne samlinger. Både Michael Ancher og Christian Krohg, der begge var en del af kunstnerkolonien i Skagen, malede værker af syge piger, men også andre af periodens kunstnere beskæftigede sig med motivet. Allerede nu har vi, foruden værkerne af Michael Ancher og Christian Krohg, kendskab til andre værker med dette motiv af følgende nordiske kunstnere: Richard Bergh, Oscar Björck, Eva Bonnier, Christian Dalsgaard, Julius Exner, Ferdinand Fagerlin, Vilhelm Hammershøi, Viggo Johansen, Johanne Krebs, Carl Larsson, Edvard Munch, Ejnar Nielsen, Jenny Nyström-Stoopendahl, Georg Pauli, L.A. Ring, Helene Schjerfbeck, P.A. Schou, Henrik Schouboe og Carl Thomsen. Foruden de nordiske kunstnere var motivet også populært blandt flere andre europæiske kunstnere, hvis værker skal inddrages for at perspektivere og sammenligne med de nordiske eksempler.