Tæt på: Léon Germain Pelouse (1838-1891)

Léon Germain Pelouse; Vaux de Cernay. u.å. Musée des Beaux-Arts, Bordeaux
Léon Germain Pelouse; Vaux de Cernay. u.å. Musée des Beaux-Arts, Bordeaux

 

Af Tanja Aas 

 Léon Germain Pelouse lykkedes som noget enestående for sin tid med at bryde igennem som autodidakt og blive en af de mest succesfulde malere i sin tid.
”Pelouse udmærkede sig som friluftmaler, det vil sige, at han malede ude i de landskaber, hvor han befandt sig. Typisk i området omkring Cernay-de-Ville, hvor han boede, og på sine rejser til Bretagne”, siger museumsinspektør Mette Harbo Lehmann.
Et af de minder, han bragte med hjem fra Bretagne, var et maleri med en fænomenal gengivelse af måneskin og aftenkulde, ”Vejen fra Lanriec til Concarneau i måneskin”. Han udstillede værket på Salonen i Paris i 1878 og bagefter i foreningen Société des Amis des Arts i Rouen, som købte værket til det kommunale museum.

 

Léon Germain Pelouse; Vejen fra Lanriec til Concarneau i måneskin. 1878. Musée des Beaux-Arts, Rouen
Léon Germain Pelouse; Vejen fra Lanriec til Concarneau i måneskin. 1878. Musée des Beaux-Arts, Rouen

 

Kampen for succes
Pelouse deltog på Salonen første gang som 27-årig i 1865 efter flere forgæves forsøg på at slippe igennem nåleøjet. Det blev dog mildest talt ingen succes, og Pelouse forblev anonym i den franske kunstverden indtil 1872. Det år købte den franske stat for første gang et af hans malerier, og han fik endelig positiv omtale af kunstkritikere.

”Pelouse opnåede på trods af sin manglende uddannelse succes og anerkendelse inden for samtidens franske kunstverden. Det var godt kæmpet. Der var ikke mange autodidakte kunstnere dengang, og dem, der var, klarede sig typisk ikke godt. Den udbredte holdning var, at man ikke kunne male ordentligt uden kunstnerisk uddannelse, og betingelsen for at blive accepteret på udstillinger var, at man havde en uddannelse eller en protektor, der kunne sige god for én”, forklarer Mette Harbo Lehmann.

Siden hen købte den franske stat flere af Pelouses malerier, og han deltog i flere store udstillinger, blandt andet på verdensudstillingen i 1878 og Salonen i Paris i 1879. På Salonen opnåede Pelouse hæder i form af en sølvmedalje og adgang til at udstille på Salonen, uden at værkerne først skulle igennem juryens censur.

 

Nyfunden naturalisme
Pelouse var født og opvokset i Pierrelaye tæt på Paris. I 1872 slog han sig ned i byen Cernay-de-Ville i det store skovområde Vaux-de-Cernay ca. 500 km. vest for Paris. I takt med hans stigende berømmelse kom flere og flere franske og enkelte udenlandske unge kunstnere til byen, og der opstod en hel kunstnerkoloni med Pelouse som omdrejningspunkt.

Krøyer var en af de kunstnere, der rejste til Cernay-la-Ville for at male sit første store landskabsmaleri i Frankrig. Resultatet blev ”Franske arbejdere i hulvej”. Der er det første udstillingsværk, hvor Krøyer kombinerer den stringente maleteknik fra Danmark med den naturalisme, han havde lært i Léon Bonnats atelier, og hurtige og løse penselstrøg i et friluftsstudie. En nyfunden naturalisme hos Krøyer med inspiration fra – men ikke kopi af – Pelouses stil og teknik.

 

P.S. Krøyer: Franske arbejdere i hulvej. 1879. Ribe Kunstmuseum
P.S. Krøyer: Franske arbejdere i hulvej. 1879. Ribe Kunstmuseum

 

Landskabet i billedet var nøje udvalgt, men det var personerne på billedet – rigtige arbejdere – som Krøyer fandt vigtigst. Arbejderne er på vej hjem efter en lang, slidsom dag. Rå, udslidte, beskidte og trætte. Deres arbejdstøj i forskellige blå nuancer giver indtryk af en arbejdshær i uniformer. Landskabet med de nøgne grene dybt i billedet og hulvejen glider sammen i støvede, brunlige og grønlige jordfarver.

Se flere værker fra kunstnerkolonierne på udstillingen ”Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner”:

 

P.S. Krøyer; Kunstnerfrokost i Cernay-la-Ville. 1879. Skagens Kunstmuseer
P.S. Krøyer; Kunstnerfrokost i Cernay-la-Ville. 1879. Skagens Kunstmuseer

 

Krøyer tilbringer i foråret 1879 en måned sammen med Pelouse i Cernay-le-Ville. Den danske maler har gengivet en frokost i kunstnerkolonien, hvor Pelouse står oprejst lidt til højre i billedet i skæret fra lyset gennem vinduet.
Selv om Krøyer ikke tog synderligt vel imod Pelouses akademisk funderede malerier og gode råd, blev den franske friluftmaler en af hans vigtige og langvarige franske forbindelser.

Efter sit tre måneders ophold i Cernay rejser den danske maler i Pelouses fodspor til andre kolonier i blandt andet Bretagne. Krøyer nævner også ofte Pelouse i sine breve og inviterede ham til at deltage i den franske kunstudstilling i København i 1888.

Læs alle de andre “Tæt på” artikler her: https://skagenskunstmuseer.dk/taet-paa-artikler/