En omfattende samlingsgennemgang blev lidt af en øjenåbner for Skagens Kunstmuseer. Over tre år blev registreringsarbejdet i Anchers Hus nemlig katalysator for en lang række nye forsknings- og formidlingsprojekter.
Af Andreas Spandet Bjerre, museumsinspektør og ph.d.-stipendiat på Skagens Kunstmuseer.
I perioden 2018-2021 gennemførte Skagens Kunstmuseer en samlingsgennemgang af al indboet fra Anna og Michael Anchers hjem. Det omfattende registreringsarbejde blev katalysator for en lang række forsknings- og formidlingsprojekter. Derfor lyder anbefalingen måske indlysende, men prioriteres samlingsarbejdet, åbner der sig et væld af muligheder for at udvikle sit husmuseum.
Anchers Hus
Da Anna, Michael og Helga Ancher i 1884 flytter ind i det gamle lavloftede hus på Markvej i Skagen, starter et helt særligt kapitel i kunstnerkoloniens historie. I de mere end 50 år, som familien Ancher bebor huset, danner hjemmet ramme om en enorm produktion af kunst og et unikt socialt liv. Kunstnerkolleger, kulturpersonligheder og lokale skagboer frekventerer huset, og den livlige aktivitet ses både i husets indretning såvel som i familiens betydelige kunstsamling, der rummer værker fra mere end 100 forskellige kunstnere.
Helga bor som enebarn hjemme med sine forældre indtil først Michael dør i 1927 og Anna i 1935. Herefter flytter Helga på Brøndums Hotel, som ligger lige om hjørnet for Anchers Hus. I de efterfølgende 30 år står huset ubeboet og stort set uberørt. Da Helga ikke selv stifter familie, testamenterer hun huset og alt dets inventar til Helga Anchers Fond, som har til formål at restaurere og drive huset som museum efter hendes egen bortgang. Til at organisere og bistå restaureringsarbejdet bliver kyndige medarbejdere fra Nationalmuseet engageret umiddelbart efter Helgas død, og i 1967 slår huset for første gang dørene op som museum.
Den oplagte museumsfusion
Helga Anchers Fond drev husmuseet i de efterfølgende år, indtil en museumsfusion samlede Anchers Hus, Drachmanns Hus og Skagens Museum i 2014 i organisationen Skagens Kunstmuseer. Emnemæssigt supplerer de tre delsamlinger hinanden på fantastisk vis, og en række nye udstillingspotentialer materialiserede sig hurtigt herefter. Med fusionen gik de to husmuseer fra at være private museer til at blive statsanerkendte. Således underlagt museumsloven, begyndte Skagens Kunstmuseer som noget af det første at iværksætte en samlingsgennemgang af de to husmuseers delsamlinger. I Anchers Hus fandtes registranter over størstedelen af kunstsamlingen samt en registrant fra 1964 over de udstillede genstande i huset. Det blev dog hurtigt tydeligt, at der i alle husets skabe, kister og loftsrum var genstande, som ikke var inkluderet i registranterne. Omfanget af hele samlingen var derfor ubekendt og i 2018 igangsatte museet en komplet gennemgang af al inventaret knyttet til huset.
Samlingsgennemgang i et husmuseum
Museet havde flere ønsker til, hvad registreringsarbejdet skulle kaste af sig. Øverst på listen stod et ønske om at optimere bevaringsindsatsen i huset. Museet anede desuden, at der i kølvandet på samlingsarbejdet kunne dukke nye forsknings- og formidlingspotentialer op, men hvor meget det rent faktisk satte i gang, var der dog ingen der havde forudset.
Som mange samlingsansvarlige sikkert kan genkende, så foregik selve registreringen i et excelark, der var designet til at kunne migreres direkte ind i SARA. Undervejs, som nye erkendelser om samlingen åbenbarede sig, kunne museet tilføje nye elementer og retningslinjer til dets registreringspraksis. Det blev for eksempel nødvendigt at oprette en IM-afdeling (for ’ikke museumsgenstand’) af objektnumre, som nu omfatter kopigardiner, personalemøbler, nyere lamper og lignende. Dette blev blandt andet gjort for at kunne holde styr på hvilke artefakter, som er tilkommet huset i nyere tid.
Ovenstående arbejde er udbredt og gængs museumspraksis, men når det drejer sig om samlingsgennemgang i et husmuseum, gør særlige udfordringer sig gældende. I tilfældet med Anchers Hus, var alle kister, kommoder, skabe og skunkrum proppet med uregistrerede genstande. Udstyret med et interimistisk fotostudie og en bærbar computer på låret, foregik registrering rundt i husets stuer i perioder med både corona- og vinternedlukninger. Stue for stue blev først alle synlige møbler og genstande registreret, derefter gik turen til alle de genstande, som lå hengemt i skuffer, skabe og skunkrum. En del genstande blev pakket ind i silkepapir og lagt tilbage i den skuffe de kom fra, og andre blev pakket i magasinæsker og flyttet til fjernmagasin. Det gjaldt især skrøbelige kunstværker og genstande, samt det inventar som blev opbevaret i husets loftsrum.
Potentialer for udvikling
De indsigter i husets samling, som registreringsarbejdet har blotlagt, har været katalysator for en lang række bevarings-, forsknings- og formidlingsprojekter. På grund af det forbedrede kendskab til samlingen er konservatorer og inspektører i samklang blevet endnu bedre til at prioritere konserveringsprojekter og få bevilget midler hertil. Det har resulteret i effektiv skadedyrsbekæmpelse, rensning af skimmel på papir og en omfattende konservering af husets tekstiler. Overblikket over samlingen har ligeledes muliggjort en langt mere effektiv og målrettet præventiv bevaringsindsats.
Derudover blev også nye udstillingspotentialer i huset mulige, blandt andet indretning af familiens soveværelser på husets første sal. I samlingsgennemgangen fandt vi malerier, breve, notater, forsikringslister og andre kildetyper, der gjorde det muligt at kortlægge møblementet i værelserne, og dermed tilbageføre indretningen, så soveværelserne nu ser ud som i familiens levetid. I sommeren 2020 åbnede værelserne for publikum for første gang nogensinde. Soveværelserne giver blandt andet mulighed for at styrke formidlingen om kunstnerdatteren Helga, som hidtil har stået lidt i forældrenes skygge.
I gennemgangen af alle familiens ejendele, blev der også opdaget mange nye forbindelser mellem kunstværker og genstande. Pludselig stod vi eksempelvis med kobbervasen, som tjenestepigen Maren Brems bærer på Michael Anchers værk Pigen med solsikkerne (1893). Løbende begyndte en række mulige udstillingstemaer således at formalisere sig, og et af dem resulterede i oktober 2022 i særudstillingen Ancher – I livet og kunsten på Skagens Museum. Udstillingen kombinerer kunst- og kulturhistoriske genstande i langt højere grad end museet hidtil har gjort. Det sker i en serie fortællinger om Ancher-familiens professionelle virke og personlige livshistorie.
Som en direkte afledning af registreringsarbejdet, iværksatte museet i samarbejde med Aalborg Universitet, og med støtte fra Innovationsfonden, et erhvervsph.d.-projekt med udgangspunkt i Anchers Hus. Projektets overordnede mål er at udvikle nye oplevelser og formidlingsformer, som skal gøre det attraktivt at genbesøge husmuseet år efter år.
Den overvældende mængde af familiens personlige ejendele, som en lille håndfuld af museets medarbejdere nu har haft i hænderne og registreret, har åbnet for nye udviklingspotentialer på tværs af organisationen. Netop dette projekt har tydeliggjort, hvor mange døre en samlingsgennemgang kan åbne til andre grene af museets virke.
Artiklen er i marts-nummeret af ”Magasinet MUSEUM”
