7 dage med fri entre til landets unge under 27 på Skagens Kunstmuseer

Er du mellem 18-27 år? Så snør dine sneakers og tag en tur på museum med vennerne, når 160 af landets museer i uge 37 har gratis entré for unge.

Fra Skagen i nord til Sønderborg i syd. Landet over slår 160 museer og udstillingssteder i dørene op og byder unge mellem 18-27 år indenfor – ganske gratis. Det sker som en del af den nationale kampagne K7, der skal gøre museerne til et mere naturligt valg, når de unge vil have en kulturoplevelse.

Ud over den gratis entre på de tre museer, Skagens Museum, Anchers Hus og Drachmanns Hus er det også muligt for unge under 27 gratis at deltage at deltage i en række arrangementer i uge 37:

  • Aftenakademiet 2.0: Er atelieret en del af kunstneren? torsdag den 15. september kl. 17.30
  • Åbningen af udstillingen Fællesskab – Mad – Natur lørdag den 17. september kl. 14.00
  • Rundt om skagensmalerne fredag den 16. september kl. 11.00 og søndag den 18. september kl. 11.00
  • Rundt om Anchers Hus tirsdag den 13. september kl. 14.00 og torsdag den 15. september kl. 14.00
  • Rundt om Drachmanns Hus tirsdag den 13. september kl. 11.15 og torsdag den 15. september kl. 11.15

 

Bag initiativet, der løber af stablen for 3. år i træk, står Golden Days, der også har en række nationale konkurrencer mv, man som ung kan deltage i i uge 37.

Læs mere her: https://www.k7k7.dk/#readmore