Af Tanja Aas
Musée du Luxembourg åbnede i Paris i 1818 i den tidligere dronning Marie af Medicis palæ, som blev opført i 1615. I 1886 blev det flyttet til det tilstødende orangeri, hvor det fortsat ligger.
Museet hørte under Louvre, det store franske kunstmuseum og tidligere kongeresidens, og var en mellemstation for tidens mest anerkendte værker fra Salonen i Paris. Den franske stat indkøbte værkerne til Musée du Luxembourg, hvor de var udstillet indtil kunstnerens død. Herefter de blev sendt videre til enten Louvre, som den definitive anerkendelse, eller til et provinsmuseum.
”Musée du Luxembourg var et vigtigt sted at orientere sig om samtidens store kunstnere, og det var forbundet med stor prestige at få sin kunst udstillet på museet, da det typisk var forbeholdt de største succeser fra Salonen i Paris”, siger museumsinspektør, Mette Harbo Lehmann.
Fortryllende idyl
Krøyer besøgte Musée du Luxembourg første gang i 1877. Et af de malerier, som han så og blev fortryllet af, var franske Jean-Jacques Henners ”Idyl”, der var indkøbt til museet i 1874.
Billedet er mystisk og sensuelt. To nøgne kvinder står ved kanten af et marmorbassin ude i den frodige natur. Den ene kvinde står op, mens hun lytter til den anden, som sidder på kanten af bassinet og spiller fløjte. Man aner akkurat hendes profil, der er vendt bort fra beskueren og henlagt i skygge.
Værket blev i 1885 overført til Louvre, men blev bragt tilbage til Musée du Luxembourg 15 år senere af museets daværende kurator og direktør, Léonce Bénédite. Maleriet blev der indtil museet lukkede i 1922. Det genåbnede siden, senest i 1980’erne.
Svensk pioner for skandinavisk kunst
”I begyndelsen var Musée du Luxembourg forbeholdt fransk samtidskunst, men med tiden begynder man at åbne for udenlandske kunstnere. En af dem, der banede vejen for danske og andre skandinaviske kunstnere, var den svenske maler August Hagborg med maleriet ”Ebbe ved kanalen””, fortæller museumsinspektør, Mette Harbo Lehmann.
”Ebbe ved kanalen” viser østerssamlere ved den brede strands lavvande ved den franske nordkyst i Normandiet. Med værket fik den svenske, naturalistiske maler en medalje af tredje klasse på Salonen i Paris og en plads på Musée du Luxembourgs vægge. Da Hagborgs landsmand Hugo Salmson dette år opnåede samme store anerkendelse, åbnede det franskmændenes øjne for skandinaviske kunstnere.
En anden svensk maler, der udmærkede sig i Paris og som Krøyer mødte i den franske hovedstad i 1889, var Anders Zorn. Han var en af de mest succesfulde naturalistiske kunstnere i sit hjemland, Sverige, præcis som Krøyer var det i Danmark.
Zorn malede sig vej ind i den franske kunstverdens hjerte med ”Fisker i St. Ives”. Billedet er malet i 1888 i Cornwall i Sydengland. Det blev udstillet på Salonen i Paris samme år og købt af den franske stat til Musée du Luxembourg. I 1889 modtog han sølvmedalje på Salonen og guldmedalje samt æreslegionen på verdensudstillingen for billedet.
Datteren, hustruen og fiskerne
Krøyer nåede at få to værker på Musée du Luxembourg: ”Marie og Vibeke læsende i hjemmet på Skagen” fra 1898, en akvarel af sin hustru og sin datter, der findes på Louvre i dag, og ”Skagboere går ud på nattefiskeri. Sildig sommeraften” fra 1884.
Sidstnævnte maleri kom til Musée du Luxembourg ad omveje. Trods statens interesse allerede i 1886 blev billedet ikke solgt til det prestigefulde franske museum for samtidskunst. Krøyer forærede i stedet billedet til sin nære ven, den franske maler Paul-Albert Besnard. Maleriet fandt dog vej til Musée du Luxembourg i 1899 som en donation fra Besnard.
Se de omtalte værker på udstillingen ”Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner” hver dag 09:00 – 19:00
Læs alle de andre “Tæt på” artikler her: https://skagenskunstmuseer.dk/taet-paa-artikler/
