Af Tanja Aas
“Paul-Albert Besnard var en traditionel maler, der ønskede fornyelse inden for motiver og teknikker, og som noget nyt forenede han naturalisme og symbolisme. Han udviklede en ny måde at bruge elektrisk lys og farver mere frit til at skabe mere intellektuelle malerier og portrætter, som var mere psykologiske end traditionelt ceremonielle”.
Sådan beskriver den franske kunsthistoriker og forsker Dominique Lobstein den anerkendte franske kunstner og en af Krøyers nære venner i Paris, Paul-Albert Besnard. Ud over sit virke på Musée Marmottan Monet i Paris er Dominique Lobstein medforfatter til bogen i forbindelse med udstillingen “Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner”.
Besnard er rundet af den franske akademiske tradition, men fra omkring 1880 bevægede han sig væk fra den traditionelle akademikunst. I stedet rettede han sin opmærksomhed mod impressionisternes måde at bruge farve og lys på. Deres realisme fangede ham imidlertid ikke.
Dødbringende femme fatale
Besnard fik stor succes som portræt- og landskabsmaler, men han arbejdede også med pastel og grafik. Han har udsmykket flere berømte bygninger i Paris, blandt andet Sorbonne-universitetet, rådhuset i Paris (Hôtel de Ville), museet Petit Palais og nationalteatret Théâtre-Français.
Besnard var altså en varieret kunstner, men var mest kendt for sine portrætter af kvinder, både kendte og ukendte. Et eksempel er ”Sirenen” fra 1889. Værket er et af hans mindre kendte og malet som tak til Krøyer, der forærede Besnard ”Skagboere går ud på nattefiskeri. Sildig sommeraften”, efter at værket havde været udstillet på Salonen i Paris i 1886.
”Sirenen” viser Besnards udprægede sans for lys og farver. En kvinde står på søbredden i skumring. Billedet virker mindre som et portræt og mere som et værk med en overført betydning. Det understreges af maleriets titel og det blålige skær i den hvide, ærmeløse bluse mod solnedgangens røde og gule farver i baggrunden. Tilsammen betoner det faren ved denne dødbringende femme fatale, der er steget op af vandet netop som solen går ned.
Mange meritter
Besnard vandt stor anerkendelse helt fra begyndelsen af sin karriere. Den første af mange hædersbevisning fik han, da han afsluttede sin uddannelse fra Frankrigs fineste kunstskole, École des Beaux-Arts. Her vandt han konkurrencens vigtigste pris, Prix de Rome, for sin afbildning af ”Korinths tyran Timophanes’ død”.
Senere blev han udnævnt til direktør for Villa Médicis (Det Franske Akademi i Rom) og efterfølgende for École des Beaux-Arts i Paris. Besnard blev i 1924 som den første kunstmaler medlem af Académie Française (Det Franske Akademi). Kronen på værket var, da han i 1926 modtog æreslegionens fortjenesteorden Grand-Croix.
”Kvinden i blåt og gult”
Besnard var godmodig, havde et åbent sind, var rejselysten og troede på et forenet Europa. Som kunstner var han dristig og yndede at vise nye og uventede sider af sine talenter, gerne ved at bringe videnskaben frem i sin kunst. Som i maleriet “Madamme Roger Jourdain”, hvor Besnard har udtænkt en videnskabelig og enestående belysning sammen med Pavel Jablochkof, opfinder af buelampen, og Claude Ruggieri, opfinder af kunstfyrværker.
På billedet ses den 24-årige Henriette Marie Dubois de Moulignon, hustru til kunstneren Roger Jourdain, få år efter deres bryllup. Værket vakte forargelse og fik snart øgenavnet ”Kvinden i blåt og gult”.
”Den slagkraftige brug af elektrisk lys i portrættet af en berømt personlighed og de deraf følgende mærkelige farveeffekter chokerede en stor del af offentligheden og fik skarp kritik, da det blev udstillet på Salonen i Paris i 1886. Hans frie farvelægning og fremkaldelse af videnskaben i sine værker er Besnards arv til kunstnere dengang og nu, og hans vision af verden og væsener er fortsat vigtige”, fortæller Dominique Lobstein.
Krøyer beundrede med stor sandsynlighed dette værk. Han eksperimenterede dog aldrig selv på samme måde, men tilegnede sig med tiden den næsten uvirkelige modsætning af kolde og varme farver i sine egne malerier.
Se de omtalte værker af Besnard på udstillingen, ”Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner” , hver dag 09:00 til 19:00.
Læs alle de andre “Tæt på” artikler her: https://skagenskunstmuseer.dk/taet-paa-artikler/
