Af Tanja Aas
En hattemagerbutik i en italiensk landsby. Tre arbejdere – en mand og to drenge – står bøjet over arbejdet med nøgne, svedglinsende overkroppe. Deres hænder er mørke af snavs og skidt. En sveddråbe anes på den voksne mands næsetip. Det blålige skær fra vinduet understreger mørket og røgen, som de tre arbejdere slider i.
”Krøyers værk ”Italienske landsbyhattemagere” er indbegrebet af det, som realismen og naturalismen handler om: Virkelighedsnær kunst, der viser tilværelsen, som den er. Alle sider af den. Også bagsiden, det beskidte og det svedige”, siger overinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for Kunst, Peter Nørgaard Larsen.
Maleriet, der kan ses på særudstillingen ”Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner”, er et af de vigtigste i dansk kunst. Værket introducerede naturalismen i Danmark og gav Krøyer sit gennembrud som naturalistisk maler. Mens værket indbragte ham en fornem medalje af tredje klasse på Salonen i Paris i 1881, blev værket imidlertid kritiseret herhjemme for at være for realistisk, for udpenslende og for udansk.
Selvom der på den tid havde indfundet sig en mæthed over for romantikkens idealiserende kunst, holdt mange især blandt kultureliten fast i, at det ikke var kunstens opgave at vise, hvor hårdt det kunne være at leve og arbejde, men at forskønne og være opbyggelig.
Virkelighedsnær kunst
Realismen havde sin storhedstid i perioden 1840-1870. Herefter dominerede naturalismen indtil ca. 1900. Realisme og naturalisme er i mange tilfælde synonyme og kan være svære at skelne.
Begge retninger er en modreaktion på romantikkens idealiserende fremstillinger af natur og mennesker. De var åbne for andre motiver end guder og helte, konger og adel, nemlig det almindelige menneske.
”Både realisme og naturalisme fokuserer på motiver fra hverdagslivet i byen og på landet. De udspringer af den holdning, at kunsten var blevet for verdensfjern og for uvedkommende. Den var kommet for langt væk fra almindelige menneskers hverdag”, siger Peter Nørgaard Larsen.
Revolutionær realisme og naturalistisk objektivitet
En forskel på de to retninger er, at realismen er revolutionær. Kunstnerne var mere politisk engagerede og havde en indignation over for de fattiges urimelige vilkår. Kunstnere inden for realismen ønskede ofte store forandringer i samfundet.
Det var ikke hensigten hos naturalismens malere. Deres fokus var objektiviteten i kunsten og et nærmest videnskabeligt syn på naturen og studie af lys og farver.
For begge retninger var det vigtigt at opleve og studere motiverne i deres naturlige omgivelser. Inden for realismen tog man studierne med hjem og malede billederne færdige i atelieret; typisk med klassiske, knap synlige penselstrøg.
Naturalistiske kunstnere malede i højere grad foran motivet, ude i naturen, som man ser det i friluftsmaleriet. Efter fotografiet vandt frem i 1880’erne og 1890’erne, blev det et vigtigt arbejdsredskab inden for naturalismen. Penselstrøgene i naturalistiske værker var hurtige og løse, hvilket gav billederne et skitsepræg og indtryk af øjebliksbillede og umiddelbar friskhed.
Et naturalistisk bravur-nummer
Krøyers ”Et sardineri i Concarneau” er et andet eksempel på Krøyers udsøgte evner som naturalistisk maler. Værket skildrer det almindelige menneskes arbejdsliv. Man får et diagonalt blik ned gennem en fabrikshal, hvor kvinder i egnsdragter står og sidder med blikket koncentreret rettet mod de mange sardiner, der skal ordnes. Gulvet glinser af fiskeskæl.
”Et sardineri i Concarneau” er et virtuost bravur-nummer i forhold til at skabe et billede af en kompliceret figurgruppe. Det smukke lysindfald fra vinduerne fra oven, der skaber kontrast til mørket, er flot set af Krøyer, og billedet cementerer ham som en dygtig naturalistisk maler”, siger Peter Nørgaard Larsen.
Oplev selv Krøyers realistiske skildring i udstillingen hver dag 09:00 – 19:00
Læs alle de andre “Tæt på” artikler her: https://skagenskunstmuseer.dk/taet-paa-artikler/
