Af Vibe Dahl Andersen
”For impressionisterne handler det om at gengive oplevelsen og øjeblikket mere end noget andet.”
Sådan siger chefkurator på Musée Marmottan Monet i Paris, Marianne Mathieu, om impressionismen, som opstår i Frankrig i 1874 som en modreaktion til Salonen i Paris. Salonen er på det tidspunkt det officielle franske udstillingsforum for billedkunst og stedet for datidens kunstnere at udstille.
En gruppe franske kunstnere har svært ved at få deres værker accepteret af censuren, så de organiserer sig med private udstillinger. Gruppen varierer igennem tiden, men fælles for dem er, at de har et nyt og radikalt anderledes syn på kunst, for eksempel vælger de nye motiver og malemåder. Gruppen står derfor i kontrast til det etablerede kunsthierarki, og det medfører kraftige reaktioner i omgivelserne.
En solopgang, der gør indtryk
Den første af de alternative udstillinger finder sted i 1874. Blandt udstillerne er Claude Monet, som udstiller sit værk Impression, Soleil levant, på dansk Indtryk, solopgang, som han har skabt to år tidligere. I november 1872, under et ophold i Le Havre, maler Monet værket, som sidenhen kommer til at lægge navn til den kunstretning, vi kender som impressionismen. Motivet er udsigten over havnen en tidlig og tåget morgen med en sløret orange solopgang.
Normalt ville et værk på den tid få titel efter stedet, det er malet, men Monet giver først sit værk en titel, da det efterspørges i forbindelse med den private udstilling i 1874. Eftersom det kan være svært at genkende præcis, hvor maleriet er skabt, kalder han det blot Impression, Indtryk.
“Nogle få kunstkritikere kommer til den første udstilling, men bliver forholdsvis chokerede over værkerne. En af dem kalder billederne for upræcise, ufærdige og dårligt lavede. Men da han ser, at titlen på Monets billede er ‘Impression’, ser han sammenhængen i de udstillede billeder, at det handler om indtrykket mere end noget andet. Og han kalder derfor kunstnergruppen for impressionister,” fortæller chefkurator Marianne Mathieu fra Musée Marmottan Monet i Paris, hvor Monets mesterværk hører hjemme i dag.
Format, farver og penselstrøg
Kendetegnene ved et impressionistisk værk er blandt andet størrelsen på maleriet. Fordi impressionisterne gerne maler udenfor, er lærrederne forholdsvis små, så kunstnerne kan transportere dem.“Impressionisterne tager deres lærreder og pensler med udenfor i en masse lys, og det smitter af på billederne. Deres malerier har ofte lyse og klare farver, hvilket står i kontrast til datidens malerkunst, som ellers blev til indendørs i forholdsvis mørke rum og atelierer uden elektrisk lys,” oplyser Marianne Mathieu. Desuden kendes impressionisterne for deres særlige og teknisk krævende små penselstrøg af ren farve, som ikke blandes på paletten, men påføres direkte på lærredet i lette strøg.
“Men impressionisterne er ikke en skole, de er en gruppe. Det er vigtigt at pointere,” siger chefkuratoren.
“Når man tilhører en bestemt skole, arbejder alle på samme måde. Tilhører man en gruppe, betyder det bare, at du er fælles om nogle overbevisninger, men du har din egen identitet. Sådan er det med impressionisterne – de er meget forskellige, men med nogle fælles overbevisninger,” fortæller Marianne Mathieu.
Impressionisterne udstillede i Paris i perioden 1874 til 1886.
På udstillingen, Krøyer og Paris, kan du bl.a. opleve:
Claude Monet: Tog i sneen. Lokomotivet, 1875
Røg og damp står i en kæmpe sky op af skorstenen på lokomotivet, der holder ved perronen i et hvidt snelandskab på en gråvejrsdag. Stedet er Argenteuil og stationen Saint-Lazare i udkanten af Paris. Claude Monet maler adskillige snelandskaber herfra over vinteren 1874-75.
Med toget kommer tidens industrialisering til syne i værket. Gengivelsen af tidens teknologiske fremskridt, maskiner, industri og storbyscener hører i høj grad impressionisterne til.
Camille Pissarro. De ydre boulevarder i snevejr, 1879
Den franske kunstner Camille Pissarro blev betragtet som rural landskabsmaler, men i 1879 malede han sit første bybillede, der forestillede de ydre boulevarder i snevejr, og det skulle blive optakten til en lang række billeder af Paris, som han malede i serier fra 1893. Indramningen og det let hævede perspektiv i billedet får det til at se ud, som om han har stået og malet oppe på taget af en af de hestetrukne omnibusser, som man kan se komme kørende langs kompositionens centrale diagonal.
Pissarro gengiver sneen ved at modstille hvide, gule, blå og brune strøg på den farvede baggrund for at vise sneens virkning snarere end sneen selv.
Oplev selv alle de omtalte værker i udstillingen “Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner.” Hver dag 09:00 – 19:00
Læs alle de andre “Tæt på” artikler her: https://skagenskunstmuseer.dk/taet-paa-artikler/
