Af Vibe Dahl Andersen
“På et museum går de fleste med hænderne på ryggen, andægtig og alvorligt. Man slænger sig sjældent i en sofa og bare nyder kunsten. Men det vil jeg gerne, at man gør her,” siger udstillingsarkitekt Stine Friese, som står bag den helt særlige scenografi på den aktuelle udstilling Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner på Skagens Museum.
Og det er ikke uden grund, at udstillingsarkitekten mener, at museumsgæsterne skal kunne slænge sig i lækre moderne sofaer i vilde farver og dvæle ved sommerens særudstilling på Skagens Museum. Ifølge hende er det på flere måder oplagt at få lov at nyde og være langsom til lige netop sommerens særudstilling.
“Det er creme de la creme af kunstværker, der er med på den her udstilling. Mange af de her værker kommer sikkert aldrig til Danmark igen. Ikke i vores levetid, i hvert fald,” fortæller Stine Friese om hendes motivation for at give museumsgæsterne mulighed for at bruge lidt længere tid i udstillingen – for eksempel i sofaerne. Men der er flere grunde til, at udstillingsrummet er blevet et rum med plads til fordybelse og ro.
Udstillingen er en kulmination på et treårigt tværnationalt forskningsprojekt om P.S. Krøyer og hans franske forbindelser, og Stine Friese forklarer, at formidlingen af forskningsmaterialet kræver noget af beskueren.
“Udstillingen har meget på hjerte. Der er meget ny viden, som vi gerne vil give museumsgæster og kunstinteresserede mulighed for at dykke ned i, og det kræver, at vi giver gæsterne ro og pauser og mulighed for at fordøje og dvæle. Vi ved, at det er svært at få folk til at læse meget mere end 10 linjers vægtekst i et udstillingsrum, så hvis vi gerne vil have, at de skal læse mere, skal vi give dem ro til det,” siger Friese, men pointerer samtidig, at man også bare kan nyde og sanse de verdensberømte værker.
Netop sansning har haft en stor rolle i de overvejelser, som udstillingsarkitekten har gjort sig. Det er, ifølge Stine Friese, især materialerne, der skaber roen. Det er sanseligheden i de bløde tæpper på gulvet, som får folk til at sænke hastigheden, og veloursofaerne inviterer museumsgæsterne til langsommelighed og ro.
Scenen er sat med kontraster
Men materialerne er blot ét af de greb Stine Friese skruer på, et andet er farverne og det samlede udtryk i udstillingsrummene.
“Mit arbejde går ud på at udvikle en æstetisk ramme til værkerne. Jeg kigger på værkerne og på, hvordan Paris var i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor værkerne i den her udstilling stammer fra. Hvordan var gadelivet og hvordan var der på kunstsalonerne,” fortæller hun om inspirationen til udstillingens scenografi og den såkaldte salonophængning, hvor værkerne hænger tæt samlet på væggen.
“I den her udstilling er der jo ikke tale om én kunstners stil og univers. Her er jo alle mulige slags billeder, fordi der er værker af mange forskellige kunstnere. Der er både impressionistiske værker i sarte pastelfarver med karakteristiske impressionistiske penselstrøg, og der er naturalistiske bondeskildringer i støvede almuefarver, og de religiøse motiver som har mere stærke farver og præcise penselstrøg. Der er mange forskellige udtryk, og min opgave er at samle alle de forskellige værker, så de sammen med scenografien udgør et helstøbt udstillingsrum.”
Det har hun blandt andet gjort ved at trække farver ud af værkerne og lade dem være inspiration for vægfarverne i rummet, som er ret støvede og rolige i farverne. Og så har hun skruet op for de noget vildere lyserøde og røde farver i sofaer og tæpper. Samtidig med at sofaernes farver er vilde, er selve designet stramt og moderne.
“Jeg synes sagtens, at de gamle guldindrammede mesterværker kan bære at komme ind i en moderne og kontemporær ramme,” forklarer hun og henviser til sofaernes stramme og moderne linjer og vilde farver. “
Det er en måde at fortælle museumsgæsterne, at de nu skal kigge på kunsten med nye øjne. Der er, gennem forskning, produceret helt ny viden til den her udstilling, og så skal det jo ikke ligne en salon fra 1800-hundredetallet. Scenografien må gerne understrege, at der er tale om noget nyt. Mit håb er, at man kommer ind i rummet og får lyst til at dykke ned i alt det, som museet har forsket sig frem til og som kunstnerne har på hjerte – og at man giver sig selv tid og ro til det,” siger udstillingsarkitekten.
Fakta
Udstillingen “Krøyer og Paris. Fransek forbindelser og nordiske toner.” kan opleves hver dag fra 09:00 – 19:00
Arkitekturen omkring en udstilling bliver til i en såkaldt kuratorisk gruppe, som i det her tilfælde har bestået af:
Kurator/museumsinspektør Mette Harbo Lehmann
Projektlede Kirstine Bjerrum Voetmann
Direktør Lisette Vind Ebbesen
Udstillingsarkitekt Stine Friese
Kunstfaglig chef Charlotte Linvald
Kommunikationschef Anne Walther
Grafisk designer Carl Zakrisson
Teknisk ansvarlig Michael Karred Jensen
Sikkerhedsansvarlig Gorm Gregersen
Konservator Tor Erik Skaaland
