Det er ikke kærlighed ved første øjekast, da P.S. Krøyer i juni 1882 første gang tager den lange, strabadserende rejse fra hovedstaden til Skagen. Og heller ikke alle i byen er udelt begejstrede for hans tilstedeværelse.
Af Vibe Dahl Andersen
“Regnvejret blev ved og da vi endelig kom til Skagen gjorde det ikke noget hjerteligt indtryk, som du kan tænke. Og desuden var hotellet meget dårligt indrettet med små dårlige værelser, så uhyggeligt som vel muligt,” skriver Krøyer i et brev til sin mor.
Hotellet, han refererer til, er Brøndums, som på det tidspunkt fungerer som gæstgiveri og er væsentligt mindre end i dag og øjensynligt også en betydeligt ringere standard end, hvad Krøyer er vant til.
Det er den 19. juni 1882 og Krøyer er netop ankommet til Skagen efter en meget lang og anstrengende rejse. Først det meste af en dag med dampskibet fra København til Frederikshavn, som ligger 40 kilometer syd for Skagen, og derefter 5 timer med postvognen nordpå, en åben, hestetrukken vogn – i storm og regnvejr. Og sidst, men ikke mindst strækningen fra Aalbæk til Skagen, hvor der endnu ikke er en vej. Her må vognen ned på stranden for at finde fast grund under hovene. Og de kører så nær ved havet, at vandet sprøjter om hestens ben, hvilket Krøyer senere beretter om i brevet til moren.
Krøyers hurtige hænder
Men selvom Skagen ikke charmerer Krøyer ved første øjekast, så bliver den første sommer alligevel god og produktiv for Krøyer. Krøyer maler hurtigt og er god til at få noget fra hånden.
Det fortæller kunsthistoriker og museumsinspektør ved Skagens Kunstmuseer, Mette Harbo Lehmann. Hun forsker i Krøyer og har siden 2019 haft fingrene dybt begravet i blandt andet breve og fotografier, for at afdække Krøyers liv til den store udstilling og publikumssucces L’heure Bleu i Paris i 2021 og den kommende udstilling på Skagens Museum, Krøyer og Paris – franske forbindelser og nordiske toner, der åbner 13. Maj 2022.
Hun fortæller, at Krøyer lejer en lejlighed med udsigt til heden beliggende på Oddevej 5. Huset står der stadig den dag i dag og ligger nu inde midt i byen i modsætning til dengang, hvor Krøyer havde udsigt både til heden og vesterhavet fra huset. Og der er ikke langt fra huset og ned til Skagen Sønderstrand, hvor Krøyer maler et af sine første skagensmalerier.
Han forelsker sig hurtigt i lyset, fiskerne og kunstnerne i Skagen, som motiver i sine billeder. Og et af de første, han maler, efter sin ankomst i 1882, er ‘Kunstnere på Skagen Sønderstrand’. Billedet viser tydeligt hans fokus på lyset, som her ses som modlys malet i ren hvid maling og i tykke, fede lag, uden nuancer af andre farver. Billedet er et godt eksempel på mange af tidens tendenser, herunder fotografiet, som bliver mere og mere almindeligt på denne tid. Krøyer er i billedet inspireret af fotografiets hurtige øjebliksbillede, hvilket for eksempel ses på den ret atypiske beskæring ned gennem den afbilledede kunstners hoved, ligesom man ofte ser i det mere tilfældige fotografier.
Michael Anchers ejerfornemmelser
Krøyer er meget hurtig og produktiv og det provokerer Michael Ancher, da mange af motiverne, som Krøyer kaster sig over, også er motiver, Ancher har øje på, og som Krøyer nu kommer ham i forkøbet med.
Michael Ancher er allerede godt etableret i Skagen, da Krøyer ankommer. Han har et par år forinden giftet sig med købmandsdatteren Anna.
“Selvom Michael Ancher og P.S.Krøyer er gode venner, bryder Ancher sig ikke rigtig om, at sådan en som Krøyer kommer og maler de samme motiver, som ham selv. For Skagen er ligesom hans og ikke Krøyers, synes Ancher. Så da Krøyer melder sin ankomst i Skagen er Ancher ikke helt tilfreds med situationen,” fortæller museumsinspektør Mette Harbo Lehmann.
“Da Krøyer igen er taget til København i november, skriver Ancher i et brev til Krøyer, at hvis Krøyer skulle synes, han har været muggen hen over sommeren, så er det altså fordi, at Krøyer er trådt ham for nær,” fortsætter museumsinspektøren og henviser blandt andet til, at Krøyer i den første tid i Skagen malede et maleri fra købmandsboden i Skagen, som var ejet af Anchers svigerforældre. Et motiv, som Ancher også havde tænkt sig at male på et tidspunkt og som han altså ikke er helt tilfreds med, at Krøyer kaster sig over.
“Men der er slet ingen grund til Anchers jalousi. Kunstnerne i kolonien i Skagen er alle sammen forskellige og maler med forskellig stil og har dermed hver deres berettigelse. Og heldigvis forbliver Ancher og Krøyer da også gode venner,” fortæller museumsinspektør Mette Harbo Lehmann.
Fra Frankrig til Skagen
Kunstnerkolonien i Skagen tager allerede sin begyndelse i 1870’erne og mens den udvikler sig, er Krøyer i Frankrig, hvor han blandt andet videreuddanner sig hos Lèon Bonnat og udstiller i Paris, som på det tidspunkt er den helt store kunst-metropol. Han bliver en del af de forskellige store kunstnerkolonier i Frankrig og dukker altså først op i Skagen i 1882, hvor kunstnere som Drachmann, Thaulow og Ancher allerede har fundet godt fodfæste.
I dag regnes han som en af de største skagensmalere.
