Skagensmalerne var internationalt orienterede og rejste meget. De rejste for inspirationen, for at lære nye teknikker, for at se andre farver og møde nye verdener. Her fortæller Mette Harbo Lehmann og Ane Bjerg Thomsen fra Skagens Kunstmuseer hvordan rejserne ud i Europa påvirkede P.S. Krøyers og Ancher-parrets arbejde.
Skagensmalerne hørte til dem, der rejste ud, mens mange blev hjemme. Kunstnerne befandt sig ofte i situationer som gav dem mulighed for at søge ud i verden: nogle rejste ud med støtte fra mæcener, nogle med støtte fra velhavende familier og andre fik rejselegater. Fælles for dem var, at de rejste i jagten på ny inspiration, nye motiver, nye indtryk og ikke mindst for at se både kunstens store, gamle mestre og det nye, der rørte sig.
En del af de kunstnere, der senere fik prædikatet ”skagensmalere”, var unge i 1870’erne, næsten færdiguddannede fra Kunstakademiet i København og der var oprør at spore blandt dem. På akademiet havde de følt sig afsondret fra samtidskunsten og internationale strømninger, så de søgte mod udlandet og særligt Paris for at suge de nye tendenser til sig.
De skrev hjem om kunsten og i sanselige vendinger om parisiske saloner, om italienske landskaber og om alt det, deres øjne så og deres hænder omdannede til kunstværker. Men hvad betød rejserne for skagensmalerne? Kan man aflæse dem i penselstrøg eller farvevalg?
Krøyer i Paris
P.S. Krøyer rejste til Frankrig og særligt Paris gennem hele livet. Mette Harbo Lehmann, museumsinspektør på Skagens Kunstmuseer, forsker for tiden i netop Krøyers forhold til Frankrig, og fremhæver det som den mest afgørende destination for hans udvikling som kunstner. ”Han var en meget berejst herre gennem hele sit liv og han besøgte både Tyskland, Holland, Belgien, Spanien, Italien og England. Men alligevel blev Frankrig den vigtigste destination for Krøyer, for han malede meget i Frankrig på et tidspunkt, hvor hans karriere virkelig udviklede sig,” forklarer Lehmann.
”Imidlertid har jeg nu et meget godt og hyggeligt Atelier med alle de nødvendige Redskaber, med til den ene Side Udsigt over hele Paris, til den anden Side Montmartres Højder med sine maleriske Huse og Bakkekamme og sine lette Træer op mod Luften.”
P.S. Krøyer fra Paris til Heinrich Hirschsprung, november 1878
Hun kan endda sætte fingeren på hvordan Frankrig og Paris manifesterer sig i Krøyers kunst: ”Han måde at male på flyttede sig helt konkret, da han modtog undervisning på den franske maler Léon Bonnats skole. Man kan se, at malingen blev lagt tykkere på lærredet, end den gjorde året før. Man kan se, at han går mere op i at have en stor kontrast mellem felter med lys og felter med skygge, hvorimod han før malede et gran af lys i skyggerne, så man kan ane konturerne af det, man ser. Efter undervisningen i Frankrig forsvinder konturerne og skyggerne bliver helt mørke – sådan som man jo også ser dem, når man ser skygger i virkeligheden.”
For Krøyer blev Paris også den forbindelse til den europæiske kunstverden, som de unge malere i København havde længtes efter. Han så Verdensudstillingen, som også var den første, store internationale udstilling han selv deltog på, og han besøgte Salonen, en opsigtsvækkende og omfattende kunstudstilling i Paris. Det var, ifølge Lehmann, et visuelt bombardement for Krøyer: ”På forårsudstillingen på Charlottenborg, som er den danske pendant til Salonen i Paris, var der måske 3-400 værker med, hvilket er mange i en dansk kontekst. Men på Salonen i Paris var der altså mellem 3000 og 4000 værker! Det viser, hvor kæmpestor og internationalt orienteret kunstscenen var i Paris på Krøyers tid.” Og Krøyer kastede sig ind i den med alt, hvad han havde: han rejste rundt i Frankrig, hvor han mødte de vigtigste kunstnerkolonier og malede med dem, samtidig med at han førte livlige samtaler om kunsten og dens retning.
Det var bl.a. alle disse indtryk Krøyer bearbejdede, når han kom til Skagen og deltog i kunstnerkoloniens arbejde og sociale liv. ”Han tog noget af Paris med til Skagen, men han tog også noget med den anden vej,” siger Lehmann. ”Den teknik, han lærte i Frankrig, tog han med, så malingen var stadig mere fyldig og mere kontrastfuld, da han kom til Skagen. Samtidig fandt han også et lys og nogle motiver i Skagen, som han bragte med tilbage til Frankrig og udstillede dér.”
Anchers: Hjem, ude, hjem
Anna og Michael Ancher rejste gennem hele livet, om end i et mindre omfang end vennen Krøyer. De rejste primært efter kunstudstillinger og oplevede bl.a. de ældre hollandske kunstnere som for eksempel Rembrandt, der fik stor betydning for dem begge, i Holland. Ancher-parrets rejser var ikke direkte afspejlet i deres motivkreds, forklarer Ane Bjerg Thomsen, kunstformidler ved Skagens Kunstmuseer: ”Der er jo det fænomen med Anna og Michael Ancher, at vi ikke har fundet nogle malerier, hvor motiverne er malet i for eksempel Paris. Det er lidt af et mysterium for os, men de har givetvis suget inspiration til sig, som de har brugt, når de kom hjem og malede,” forklarer hun.
”[…] jeg tegner hos Puvis de Chevanne, det er ganske behageligt at have noget bestemt for og komme i stramme Tøjler for en Gangs Skyld; Ancher maler Schandorf saa det staar efter, ellers befinder jeg mig bedst naar jeg sidder inde paa Kudskeknejpen og spiser, det er saa storartet, i det hele taget, den franske Arbejderbefolkning er aldeles henrivende, ligefrem dannede, nydelig Udtryk i disse Ansigter og saa ligner de saa godt folkene fra Zolas Jord, dem er jeg forelsket i; men for resten smaa Rejser eller sidde hjemme og male sit Lands Folk, det holder jeg paa.”
Anna Ancher til Viggo Johansen, Paris i februar eller marts 1889
Anna Ancher var pioner indenfor pastelmaleriet i Danmark og debuterede som pastelmaler i 1880 – en teknik, som var mest kendt og udbredt mellem franske malere. ”Inspirationen fra udlandet har for Annas vedkommende været utrolig vigtig og blev en del af hendes kunstneriske udtryk,” siger Thomsen. Hun påpeger, at Anna Ancher kan have opdaget de franske teknikker under besøg på udstillinger i Frankrig såvel som ved store, franske udstillinger i København, og at aftrykket på hendes egen kunst blev tydeligt.
”I Frankrig havde man taget pastelmaleriet op på en ny måde; man havde tidligere brugt pastel til skitser, men i Frankrig brugte man pasteller til det, der blev de endelige værker,” siger Thomsen. ”Netop dét at bruge pastel til et værks færdige udtryk, det gjorde Anna Ancher. Hun har ikke selv skrevet, at det var lige præcis på grund af rejserne til Frankrig, og hun skrev generelt ikke meget om sit eget arbejde eller var særlig opmærksom på at datere sine egne værker, men man kan se, at der af og til er sammenhænge mellem besøg på udstillinger og pastelværkerne.”
Ancher-parret virkede altså til at samle en stor del af deres tekniske og koloristiske inspiration ude, men fandt stadig størstedelen af deres motivkreds hjemme. Flere skitsebøger fra Michael Anchers hånd er dukket op i løbet af den nyligt gennemførte samlingsgennemgang i Anchers Hus og de rummer skitser af italienske landskaber, Venedigs kanaler og en flok gestikulerende, italienske mænd – imidlertid har Skagens Kunstmuseer ikke kendskab til nogle malerier, der minder om skitserne.
Og selvom deres internationale rejser var færre end Krøyers, pendulerede de nærmest mellem Skagen og København. ”De skriver i breve at de ’smutter’ til København og den distance regnede de tydeligvis ikke for noget. Anna kunne godt tage af sted alene, mens Michael blev hjemme, så det var ikke noget, de gjorde noget stort ud af. Jeg tror, at de tog derover for at følge med i kunsten, gå til nogle selskaber, pleje vennekredsen og male derovre,” fortæller Thomsen.
Se malerier fra skagensmalernes rejser på Skagens Museum. Museet har åbent tirsdag-søndag klokken 10-17.
