Skagensmalernes kunst rummer ikke bare sand, vand og stærke fiskere. Den er også fyldt med grønne haver og frodige blomster, som gav malerne mulighed for at bruge hele farvepaletten.
Kunstnerne skåler i festligt lag under træernes grønne blade på et af P.S. Krøyers mest berømte værker, Hip Hip Hurra. Rhododendron vælder frem på Laurits Tuxens overdådige Rhododendron i Dagminnes have. De rekreative og dekadente havemotiver var en del af en større europæisk tendens i 1890erne og eksisterer i skagensmalernes kunst side om side med portrætter af stærke fiskere, oprørt hav og Skagens rå natur.
Kunstnere over hele Europa malede i stigende grad deres private rum og liv, for eksempel ved at portrættere deres familier i mere uformelle situationer og, ikke mindst, ved at invitere maleriernes beskuer med ind i deres hjemlige omgivelser – for eksempel haverne. Nogle af de bedst kendte eksempler er Claude Monets åkander, som han malede i sin have i Giverny, og Carl Larssons malerier af sin egen familie i haven i Sverige.
”Skagensmalerne var en del af den tid og den tendens,” siger Ane Bjerg Thomsen, kunstformidler på Skagens Kunstmuseer. ”De malede deres interiør og familier på nye måder, og haven var ét af de private rum, der vandt indpas som motiv hos dem.”
Det skyldtes ifølge Thomsen særligt to ting. For det første gav det kunstnerne mulighed for at adskille deres egen kreds fra de lokale, som de også skildrede, og for det andet gav det nye maleriske muligheder.
Det luksuriøse haveliv
Kunstnerne brugte havemotiverne til at demonstrere forskelle mellem Skagens lokale og deres egen kreds. De foretrak at male skagboerne i klitter, op ad husgavle og i hederne – altså i deres egne omgivelser. ”Der er ingen roser omkring dem,” som Thomsen siger.
Kunstnernes venner og øvrige kreds blev derimod skildret i frodige, grønne omgivelser – men de blev ikke bare placeret på et picnictæppe: ”Der er et element af ’Se, hvad vi kan!’ i nogle af havemalerierne. Der er kandelabere og krystal udendørs, indendørs møbler er trukket ud på græsplænerne, der er masser af gæster og tæpper, og det er jo ikke det, man normalt forbinder med Skagen. Men det viste kunstnernes sociale liv i byen, og skagensmalerne forbindes derfor ofte med det luksuriøse haveliv. Vi ser dem også ved stranden, men Hip Hip Hurra! står stadig som et nærmest ikonisk billede, der identificerer selskabelighed og fest,” siger Thomsen.
De haver, kunstnerne malede, var heller ikke overladt til naturens kræfter eller til tilfældigheder. Stakitterne omkring haverne eller deres låger og porte var ofte stilfuldt udført, haverne var ofte anlagt med nyttehave og særligt udvalgte buske, blomsterbede og stier, og af og til var de endda møbleret med eksklusive havemøbler, parasoller eller udsøgte krukker. Det viste nemlig overskud overhovedet at have en have i Skagen på den tid, forklarer Thomsen: ”Vi er jo omgivet af sand, så bare det at få banket en grøn have op her kræver noget; pasning, pleje, tid og råd. Toppen er jo Laurits Tuxens overdådige rododendronbed – at han overhovedet har kunnet dyrke det på den tid, er mig en gåde.”
Haven: et kunstnerisk spændingsfelt
”Jeg tror, at det har været et meget bevidst kunstnerisk valg at male haverne, for det gav mulighed for, at kunstnerne kunne udfolde deres talenter på andre måder end når de malede den uopdyrkede natur og de lokale,” siger Thomsen. ”Ved at bruge haverne får de skabt en spænding i deres motivkreds, hvor de får dyrket både den blændende sol, det fygende sand – dér hvor det hele er vildt og voldsomt – og det intime i en grøn have.”
I kunsten bruges havemotivet ofte til at skildre adskillelsen mellem hjemmets civiliserede, trygge sfære og de vildere omgivelser, hvad enten disse er rå, uopdyrket natur eller et kaotisk bysamfund. Og skagensmalerne tog dette motiv og dets symbolik til sig: ”De var jo ikke symbolister, men det virker, som om skagensmalerne også har brugt haverne som bagtæppe for at behandle nogle af livets store spørgsmål,” siger Thomsen. ”Vi har de idylliske, solrige havemotiver, men der findes også et par, som er lidt mørke og gådefulde. De fokuserer ikke på den livsglæde, det lys og det sociale liv, mange forbinder med for eksempel Hip Hip Hurra, men lader haven fremstå mere symbolsk – som illustration af livets eller dødens have, livets cyklus, årets gang.”
Anna Ancher: Indgangen til vor have. 1903. Olie på lærred. Skagens Kunstmuseer (beskåret).
Samtidig gav haverne kunstnerne mulighed for at udforske andre dele af farvepaletten: ”De malede pludselig noget andet end det kridhvide sand, der er overalt heroppe. De kunne eksperimentere med at male lyspletter i det saftige, grønne løv og bringe alle de rødlige farver frem i blomsterne,” forklarer Thomsen.
Se eksempler på havemotiver fra skagensmalernes hånd på Skagens Museum, hvor en række af de mest prominente er samlet under temaet ”Det grønne rum”. Skagens Museum har åbent fra tirsdag-søndag mellem 10 og 17 fra 1. september.
