Gå ikke glip af: store kunstnere og store følelser

Sommerferien i Skagen byder på kunstoplevelser ud over det sædvanlige. Oplev bl.a. Edvard Munch, Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi på Skagens Museum, hvor de alle indgår i sommerens særudstilling Englens Kys.

Skagens Museum bugner af skagensmalernes mesterværker, men denne sommer får de selskab af en række internationale kunstnerkollegaer. Særudstillingen Englens Kys giver nemlig mulighed for at opleve store, skandinaviske og internationalt anerkendte kunstnernavne som Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi, Christian Krohg, Eva Bonnier, Richard Bergh, Jenny Nyström, Bertha Wegman, Ernst Josephson med flere, der er indlånt fra museer i hele norden.

De samles i udstillingen Englens Kys, der sætter fokus på syge piger som motiv i nordisk kunst mellem 1850-1900. Udstillingen gennemlyser motivet fra mange forskellige vinkler, gennem mange forskellige kunstnere og deres særegne udtryk, teknikker og farveholdninger. Den viser, at syge piger er meget mere end skrøbelighed og blege kinder: som motiv vækker de stærke publikumsreaktioner dengang som nu, og de rummer datidens kønsforståelser og samfundskritikker.

Netop dette har Mette Bøgh Jensen, kunsthistoriker og museumsinspektør ved Skagens Kunstmuseer, forsket i de seneste tre år, og dette forskningsprojekt kulminerer nu i udstillingen Englens Kys. Men selvom udstillingen korrelerer med en allestedsnærværende pandemi, har det aldrig været dens fokus: ”De her malerier handler ikke om incidenstal og smitteprocent og alt det, der relaterer sig til det, vi går igennem nu. Jeg synes, at udstillingens værker kan noget helt andet. De tematiserer nogle af de følelser, der rører os nu, men de går på tværs af tid og sted. De giver et mere universelt perspektiv,” siger Mette Bøgh Jensen.

Læs med og se et par eksempler på de store kunstoplevelser, der venter på Skagens Museums vægge.

 

Edvard Munch: Det syge barn, 1925, Munchmuseet: Ramaskrig og sympati
Motivet på Det syge barn har den verdensberømte, norske kunstner Edvard Munch malet og tegnet adskillige gange og i forskellige versioner gennem sit kunstnerliv. Da han udstillede motivet første gang i Kristiania i 1886, vakte det ramaskrig blandt anmeldere og publikum. Det skyldtes ikke motivet, som de fleste opfattede som både ædelt og bevægende, men derimod Munchs grove penselstrøg og skitseagtige formsprog.

Edvard Munch: Det syge barn. 1925. Olie på lærred. Munchmuseet.

På det senere maleri fra 1925, som gæster Skagens Museum lige nu, folder Munch sygdommen ud i kraftige farver. Den syge piges ildrøde hår og gulgrønne ansigt lyses op af dagslyset, der synes at trænge ind ad et vindue. Ved hendes side sidder en kvinde, sorgtynget og mørkklædt. Selv skrev Edvard Munch i et notat fra 1928-29, som opbevares på Munchmuseet: ”I det syge barn fandt jeg mig nye veje – det var et gennembrud i min kunst – Det meste af hvad jeg senere har lavet fik sin fødsel i dette billede.” Munch malede seks versioner af maleriet gennem en periode på 40 år.

Anna Anchers En vaccination, 1899: Børnenes rolle
På Anna Anchers farverige, opløftende maleri ses otte kvinder og elleve børn sammen med en rygvendt læge, der vaccinerer en lille pige mod kopper. Det er Michael Ancher, der har siddet model til lægefiguren, og ikke en specifik læge, så det har altså været selve vaccinationen, der har haft Anna Anchers kunstneriske interesse.

Anna Ancher: En vaccination. 1899. Olie på lærred. Skagens Kunstmuseer.

Maleriet fik en god modtagelse af datidens kunstkritikere, der især fremhævede dets farver, det glædesskabende motiv, hendes præcise skildring af folkelivet og ikke mindst den høje pris, maleriet var blevet solgt for, før det første gang blev udstillet. Til gengæld fokuserede ingen danske kritikere på at Ancher indskrev sig blandt en række engelske og franske kunstnere, der i løbet af 1800-tallet malede vaccinationsscener, som blev udstillet på bl.a. verdensudstillingen i Paris i 1899. De bemærkede heller ikke, at maleriet kan betragtes som et værk, der sætter fokus på sundhed og beskyttelse af de fremtidige generationer og deres opvækst. Men det gjorde Mette Bøgh Jensen, så derfor kan det farveeksplosive værk nu opleves som en del af Englens Kys.

Vilhelm Hammershøi: En ung brystsyg pige, 1888, Kunstmuseum Brandts: Hammershøis karakteristikker
Portrættet af den unge, brystsyge pige rummer en række af de mest karakteristiske greb hos den internationalt anerkendte danske maler Vilhelm Hammershøi. Portrætterne er nogle af hans centrale og gennemgående motiver, særligt kvindeportrætter. Den nedtonede, monokrome farveholdning præget af hvidlige, brune, sorte og grå nuancer går igen i hele hans kunstneriske produktion.

Vilhelm Hammershøi: En ung brystsyg pige. 1888. Olie på pap. Kunstmuseum Brandts.

De store flader og den stærke, dragende, mystiske stemning i de enkle motiver er genkendelig på tværs af hans interiørmalerier og portrætter. Disse elementer kan opleves på dette vibrerende stille portræt af en ung, brystsyg pige, som hænger på én af udstillingens ganske særlige grønne vægge.

Se mange flere spektakulære kunstværker på Skagens Museum i særudstillingen Englens Kys. Museet holder åbent alle dage fra 09.00-17.00 hele juli og august.