Anna Anchers farvestrålende maleri En vaccination fra 1899 er yderst aktuelt lige nu – og så er det et usædvanligt maleri i såvel skagensmalerens produktion som i dansk og nordisk kunst i det hele taget. Læs et uddrag fra Mette Bøgh Jensens forskningsartikel ”Det forløsende stik” fra Perspective, juni 2021, der sætter fokus på Anna Ancher-værket, der netop nu kan opleves på Skagens Museum.
af Mette Bøgh Jensen
I 1899 malede Anna Ancher (1859-1935) værket En vaccination, der blev udstillet på Charlottenborgs Forårsudstilling samme år. Maleriet fik en god modtagelse af datidens kritikere, der især hæftede sig ved dets farver, det fornøjelige motiv, den overlegne skildring af folkelivet og ikke mindst det faktum, at Ancher havde solgt billedet til en privat samler til en forholdsvis høj pris, før det overhovedet havde været udstillet.
Derimod var der ingen af de danske anmeldere, der kommenterede, at Ancher med dette motiv indskrev sig blandt en række kunstnere særligt fra Frankrig og England, der i løbet af 1800-tallet malede vaccinationsscener, som blev udstillet flere steder bl.a. på den parisiske Salon og på verdensudstillingen i Paris i 1889. Anmelderne bemærkede heller ikke, at maleriet også kan anskues som et værk, der behandler sundhed og beskyttelse af de fremtidige generationer og deres opvækst, og dermed også kan sættes ind i en kontekst af samtidige værker, hvor omdrejningspunktet er forebyggelse og behandling af sygdom.
Meget tyder på, at Ancher lod sig inspirere af en fransk kunstner, da hun malede billedet, men i modsætning til deres franske kolleger synes skandinaviske kunstnere ikke i samme grad at have været optaget af at skildre store lægevidenskabelige opfindelser eller at have haft en interesse i at skildre forskellige medicinske fremskridt. Lægen på billedet har ikke noget navn, og Anchers værk er dermed heller ikke et portræt af en bestemt læge, men snarere af selve situationen – en vaccination.
Værket er motivisk set enestående i Anchers oeuvre, idet hun ikke malede andre værker med lægevidenskabelige motiver, ligesom det er første og eneste gang, at lægefiguren optræder i hendes kunst. En vaccination er på mange måder et særsyn, ikke kun ift. hvad Ancher selv har lavet, men også ift. andre skandinaviske værker fra perioden, for selv om lægefiguren også findes i skandinavisk kunst, er der umiddelbart kun få andre kunstnere fra Danmark, Norge og Sverige, som har prøvet kræfter med vaccinationsmotivet.
Samtidens kritik: Farvefint, morsomt og fornøjeligt
En gennemgang af anmeldelserne og omtalen af de værker, Anna Ancher udstillede i 1880’erne og 1890’erne, viser, at kritikerne allerede i de første anmeldelser bemærker det, der bl.a. beskrives som hendes ”Sans for Lys og Farve”, ”Solskinsstemning” og hendes ”koloristiske Begavelse”, og at disse beskrivelser i højere eller mindre grad går igen, når hendes værker omtales og anmeldes i samtiden. Betoningen af gengivelsen af lys og farve samt af Anchers (natur)talent fortsætter stort set uændret, og selv om hun også fik kritik, er de mere negative anmeldelser i undertal ift. de positive anmeldelser.
Denne opfattelse af Anna Anchers værk føres med over i oversigtslitteraturen om skagensmalerne, men i denne sammenhæng er det mere interessant at observere, at anmeldelserne overordnet set er påfaldende ens uanset værkernes motiv, hvilket understreger, at opfattelsen af hendes værker ikke ændrede sig synderligt blandt datidens kritikere i slutningen af 1800-tallet. Nogle af de værker, der omtales i anmeldelserne fra 1880’erne og 1890’erne er: En moder med sit barn, Den blinde kone, To gamle, der plukker måger, Solskin i den blindes stue, Aftenbøn, Solskin i den blå stue, En begravelse, Fiskeren i sin stue, og endelig i 1899 En vaccination.
En vaccination blev kun udstillet en enkelt gang i Anna Anchers levetid, inden det blev solgt til den svenske tændstikfabrikant Lars Johan Frederik Löwenadler (1854-1915). At værket var blevet solgt, før det overhovedet havde været udstillet, var så usædvanligt for Anna Ancher, at det blev omtalt i samtidens medier, der også gladeligt skrev, at hun havde modtaget 7800 kr. for billedet. Men bortset fra enkelte avisers fokus på salget af værket, karakteriserede anmelderne værket som: farvefint, morsomt, fornøjeligt, overlegent og vellykket mens de overordnet set beskrev motivet som et Skagensbillede med en læge, der vaccinerer (skrigende) fiskerbørn. Kun en enkelt anmelder hæftede sig meget malerisk ved, at ”[…] Blodet drypper ned fra de smaa, bløde Arme”, mens motivets mere samfundsrelaterede karakter også blev bemærket: ”Morsom er den lille Gruppe Børn, der har overstaaet det mærkværdige og som for første Gang staar for Samfundets Fordringer og den fælles Skæbne, som følger med disse.” Hermed er anmelderen den eneste, der ser andet end en lysfyldt og munter fortælling af en vaccinerende læge. Anmelderen påpeger nemlig motivets samfundsmæssige præg, idet vaccinationen ses som udtryk for, at man er sit samfundssind bevidst og gør en god gerning, der er til gavn for fællesskabets bedste, når man lader sig vaccinere.
Bortset fra de to nævnte anmeldelser adskiller kritikken af vaccinationsbilledet sig ikke væsentligt fra andre anmeldelser af hendes øvrige værker fra slutningen af 1800-tallet. Sandsynligvis fordi Anna Ancher allerede var kategoriseret som en kunstner, der var mere optaget af farven og lyset end af sine motiver eller som en anmelder bemærkede om hendes værker: ”Det er de samme venlige Interiører, vi kjende fra tidligere Aar, og her er som altid Solskinsstemning udbredt over dem.” Samtidens kritikere var stort set enige om, at Anchers motiver underordnede sig farverne og lysets påvirkning af interiøret, og hermed synes tilgangen til Anchers kunst, som den seneste retrospektive udstilling af Anna Anchers værker – den store Anna Ancher-udstilling mellem Skagens Kunstmuseer, Statens Museum for Kunst og Lillehammer Kunstmuseum – også abonnerer på, allerede at blive etableret i hendes samtid.
Om forfatteren
Mette Bøgh Jensen er kunsthistoriker og museumsinspektør ved Skagens Kunstmuseer. Hun har senest færdiggjort post doc-projektet ”Syge piger som motiv i nordisk billedkunst 1850-1900” ved Aarhus Universitet i samarbejde med Skagens Kunstmuseer og Den Hirschsprungske Samling. Projektet blev støttet af Ny Carlsbergfondet og munder ud i særudstillingen Englens Kys på Skagens Museum. Udstillingen vises senere på Den Hirschsprungske Samling i København.
Hele Mette Bøgh Jensens forskningsartikel kan læses her >
