På maleriet Anna Brøndum på Kyhns malerskole fra omkring 1876 ses den helt unge Anna Brøndum fordybet i at male eller tegne. Hendes uddannelse bestod af tre vintersæsoner på maleren Vilhelm Kyhns private tegne- og maleskole for unge kvinder i København. Den mest udbredte holdning før år 1900 var, at kvinder ikke kunne være udøvende kunstnere. Derfor havde de heller ikke adgang til undervisningen på kunstakademiet i København, der var omdrejningspunktet for de mandlige maleres uddannelse og udstillinger. Forventningen var, at når kvinderne stiftede familie, skulle de indstille karrieren. Så der var helt naturligt for Kyhn at opfordre Anna Ancher til at “søsætte sin malerkasse”, da hun fik sin datter. Anna Ancher fortsatte dog ufortrødent med at male og udstille på Charlottenborg, hvorimod Marie Krøyer, der ellers kæmpede for kvinders ret til ordentlig uddannelse, efterhånden holdt op med at male, da hun blev gift med P.S. Krøyer.
I årtierne omkring 1900 forbedrede kvindelige kunstneres muligheder sig. Kunstnerkolonierne, der opstod rundt omkring i Europa i slutningen af 1800-tallet, blev uformelle læringsrum for kvindelige kunstnere, for her kunne de på lige fod med mændene deltage i arbejdet og diskussionerne om kunst og kultur.
Kvinder fik adgang til kunstakademiets undervisning i 1908, og endelig fra 1924 måtte de modtage undervisning i alle fag sammen med mændene. Blandt andet blev det muligt for kvinder på lige fod med mænd at male efter nøgenmodel. At kunne få øvelse i at male den nøgne menneskekrop var helt afgørende for kunstnerne. Kun på den måde kunne de opøve en rutine og få præcist kendskab til menneskekroppens proportioner og anatomi, så deres menneskeskildringer blev troværdige og naturlige.
Samtidig med at kvindernes muligheder langsomt blev forbedret, brød de unge mandlige malere med kunstakademiets regler og konservative undervisning. De unge, oprørske kunstnere ønskede en fornyelse af den danske kunstscene med fokus på mere virkelighedsnære og naturalistiske motiver, som skildrer dagligdagen uden at pynte på sandheden. Læg derfor mærke til, at både Marie og P.S. Krøyer har gjort nøje iagttagelse af at modellernes hud har forskellige nuancer, alt efter om det er ansigt og hænder eller det hvide maveskind, der males. Helt efter de nye tiders tanker, er man ikke i tvivl om, at det er et menneske af kød og blod, der har stået model for kunstnerne.
