Anna og Michael Ancher var internationalt orienterede og de smed aldrig noget ud. Det er i hvert fald det indtryk, deres mange efterladte ejendele i Anchers Hus har givet museumsinspektør Andreas Bjerre. Bjerre har, sammen med kunstformidler Ane Bjerg Thomsen, gennemgået og registreret familien Anchers efterladte ejendele på første sal i Anchers Hus siden 2019. Han har, med andre ord, løftet dyner og rodet i gemmerne hos et af Danmarks mest berømte kunstnerpar. Det har virkeliggjort familien, selv på mange års afstand, fortæller han: ”På kunstværkerne har de jo malet det nære og hinanden derhjemme men de motiver ligger stadig lang tid tilbage. Men når man så står der med den stol, Michael sad og malede i, og den pensel, der lavede strøgene, får man en anden fornemmelse af deres ægthed.”
Og hvem er det så, Bjerre har mødt på sin vej gennem de mange genstande? ”Man får indtryk af at de aldrig smed noget ud, nogensinde. De samlede og de gemte og de lagde ting på loftet,” siger han – og taler af erfaring. Førstesalens genstande er stort set færdigregistreret med lidt over 2000 genstande. Mens tidligere registreringsindsatser fra bl.a. Nationalmuseet primært har angået husets synlige genstande, har Bjerre og det nye hold som mål at registrere hele arven fra familien – både det synlige og det, der gemmer sig i skuffer, skabe og skunkrum. Hver damaskdug, hver tegning og hvert smykke er blevet målt, beskrevet, fotograferet og sendt til konservering, hvis det trængte. Bjerre har derfor samarbejdet med maleri-, møbel- og tekstilkonservatorer, Skagens Kunstmuseers tekniske afdeling og endda en skadedyrsbekæmper.
Internationalt udsyn og masser af håndværk.
Bjerres vej gennem de mange ejendele har kastet lys over en række genstande, som kan udvide forståelsen af det ellers meget veldokumenterede kunstnerpars liv og virke. Omtrent 100 eksemplarer af tidsskriftet The Studio viser for eksempel at Anna og Michael Ancher var mere internationalt orienterede end man ofte har antaget. ”Det er et internationalt tidsskrift om kunst og dekorativ kunst som var centralt for arts and crafts-bevægelsen, der også inspirerede Marie Krøyer. At de har læst det så længe, viser at de har haft et meget internationalt udsyn og har læst løbende om international kunst, selvom man forbinder dem med Skagen, og selvom deres motivverden var heroppe,” siger Bjerre.Blandt andet indeholder et af tidsskrifterne en tegning af nogle træsenge, som ser ud til at være identiske med dem der fra den 19. august kan ses i Anna og Michaels samt Helgas soveværelser. ”Og tre måneder efter den udgave af The Studio udkom kan vi se, at Michael skriver til Krøyer i et brev, at han og Anna endelig har fundet en tømrer, der kan lave træsenge til dem – så det er jo nærliggende at tro, at de har hentet inspirationen fra sengene i The Studio,” siger museumsinspektøren.
Det smukke håndværk står også i centrum for andre opdagelser fra førstesalen. Kjoler, trøjer, frakker og malerkitler er nemlig også dukket op i løbet af samlingsgennemgangen og de vidner om mange års reparationer. ”Selv deres smukkeste silketøj er lap på lap på lap. De var meget nøjsomme og passede på de ting, de havde. Det var meningen, at hver ting skulle holde i mange år. Og det kunne de også, for de havde møbler, tøj og tekstiler af god kvalitet,” fortæller Bjerre. Reparationerne viser desuden, at Ancher-familien havde adgang til godt håndværk, siger han. En del af reparationerne på førstesalens møbler er lavet af fagfolk, mens en del af tøjet sandsynligvis er repareret i hjemmet men med stor kyndighed – sikkert af Anna Anchers mor og søstre som ofte blev afbilledet med håndarbejde nær.
Alt dette håndværk og håndarbejde var tidstypisk, forklarer Bjerre: ”Håndarbejde var jo en beskæftigelse for folk dengang, uanset om man var fattig eller ej. Vi ved ikke præcist, hvornår Anna og Michael Ancher fik elektrisk lys, men indtil da var det sådan, at når det blev mørkt, blev det altså meget mørkt, og man samledes om kaminen, som man fik varme og lys fra. Og her ved vi, at kvinderne ofte sad der med håndarbejdet.”
På kistebunden
Selvom det er Anna og Michael Anchers gemmer, der er blevet registreret, er de ikke kun fyldt med kulturhistoriske perspektiver. Bjerre har også fundet underbukser, et gebis og ”oceaner af lommetørklæder” – og én af Michael Anchers mest personlige genstande dukkede netop op på bunden af en kiste fyldt med stof.
Bjerre og Thomsen havde længe ventet spændt på at åbne en tilsømmet trækiste, som de kunne øjne for enden af et pulterkammer på første sal. Vejen dertil var brolagt med andre kister og kasser, så de måtte tålmodigt arbejde sig ind til den. Imens blev kisten til en løbende diskussion i museets personalestue – hvad var der i den? ”Da vi så en dag kom derind, og endelig fik den åbnet, var den bare fyldt med stof,” fortæller Bjerre og ryster på hovedet. Duge, gardiner og lommetørklæder lå i lag, men Bjerre og Thomsen registrerede tålmodigt hver enkelt genstand, til de nåede bunden. ”Og dér, på bunden under alt stoffet, lå der en hel masse smykker og skrin,” siger Bjerre. ”Vi løftede ét af de små op, åbnede det og inden i lå en guldring med indgraveringen: Anna Brøndum, 18. aug. 1880 – det var Michael Anchers forlovelses- og vielsesring!”
Registreringsarbejdet i Anchers Hus munder ud i en særudstilling i 2021, hvor det vil være muligt at opleve en række af de fund, der er gjort i kunstnerhjemmet. Arbejdet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen samt Augustinus Fonden.
