Anna Ancher: Solskin i den blå stue. 1891. Olie på lærred

Anna Ancher: Solskin i den blå stue. 1891. Olie på lærred

FARVE

Hun er som et solskin og i hendes malerier findes noget, som ingen af os andre ejer i samme grad. En stille hengivenhed i opgaven og en kolorit, der er så mættet og saftig som en moden frugt.”, Oscar Björck, 1929

Anna Anchers måde at anvende farver på blev fremhævet som noget helt særligt helt fra begyndelsen af hendes karriere. Hun var tidligt fascineret af intense farver: skriggul, pink og purpur, og hendes farvevalg vidner om hendes mod til at være anderledes og til at skille sig ud fra de øvrige skagensmalere.

På sine rejser til Paris i 1885 og 1889, samt på udstillinger af fransk kunst i København, stødte Anna Ancher på tidens nye eksperimenter med farver. De franske impressionister forsøgte at indfange verdens flimrende indtryk og for at opnå det, begyndte de at arbejde med komplementærfarverne gul/violet, orange/blå og grøn/rød, der forstærker hinanden, når de sættes sammen. Denne praksis afprøvede Anna Ancher i mange værker. Andre kunstnere gik endnu længere end impressionisterne og begyndte at løsrive farven helt fra virkeligheden. Det gjaldt f.eks. den franske maler Paul Gauguin, hvis malerier med stærke farver, Anna Ancher stødte på både i Paris og i Danmark.

Men Anna Ancher gør samtidig farveeksperimenterne til helt sine egne. Det er nemlig karakteristisk for hendes palet, at hun kombinerer de vilde farver fra Paris med de traditionelle jordfarver. Farver, der var bandlyst af impressionisterne. Anna Ancher fusionerer dermed det traditionelle med den franske avantgarde. Dette valg gør hendes farvebrug helt særlig og understreger, at Anna Ancher er en af de første moderne malere i Danmark.

Solskin i den blå stue
Anna Ancher: Solskin i den blå stue. 189. Olie på lærred

Solskin i den blå stue
Den blå stue er en lille stue, som ligger i den ældste længe af Brøndums Hotel, inde bag ved den nuværende pejsestue – det der engang var Brøndums spisesal. Der er et dejligt lys i rummet, for vinduerne vender mod syd, så når solen skinner falder lyset smukt ind gennem de sprossede vinduer. Nøjagtigt ligesom de gør det i et af Anna Anchers mest berømte malerier; Solskin i den blå stue.

Maleriet er et fint eksempel på, hvordan Anna Ancher forener de impressionistiske ideer fra Paris – de blålige lysglimt på væggen og på Helgas kjole – med de traditionelle jordfarver på møblerne og i gardinerne. Jordfarverne viser sig også i lyset på gulvet, som næsten får karakter af en slags solskinssnavs.

På den blå bagvæg hænger et billede af Jomfru Maria, som nærmest kigger ned på den hæklende datter. Der er en fornemmelse af stilhed i værket, og hvis der er nogen, som har en hovedrolle, er det farverne. Det er farverne, som giver hele rummet liv, form og nerve.