Anna Ancher er blandt de første i Danmark, som tager pastelteknikken til sig i starten af 1880’erne og bliver dermed én af pionérerne indenfor pastelmaleriet. Pastellerne bliver et særligt kapitel i Anna Anchers produktion, og her ser man for alvor hendes maleriske eksperimenter.
Pastelkridt er tørre farvestifter, og det tætteste man kan komme rent pigment, der kun holdes sammen af en smule bindemiddel (voks). Farven blandes direkte på selve papiret, hvor den påføres lag på lag og gnides sammen med en finger eller bomuldsvat. På den måde opnår pastellen sit fløjlsbløde udtryk.
Pastellen kan spores langt tilbage og blev særligt i 1700-tallet blandt franske rokokokunstneres portrætter. Men over tid bliver pastel anset som et materiale, der kun bruges til skitser, hvor oliefarven bruges til det endelige værk. Men i 1870’erne bliver pastellen taget op af de franske impressionister, og pastelmaleriet bliver igen populært. Denne bølge rider Anna Ancher med på og forsøger sig radikalt med farvernes og papirets muligheder.
Studie af sypigens hoved, Ane
På pastellen ses en ung nedad seende kvinde i profil op ad en solbeskinnet væg, hvor planterne i vindueskarmen, som man ikke kan se på billedet, aftegner nogle grønlige og blålige skygger på en gul væg. Modellen er skagbopigen Ane Nordmand, der har siddet model til flere af Anna Anchers værker.
Farvevalgene i denne pastel er ekspressive og kontrastfyldte. Der er preusserblå, citrongul, okker og brændt sienna – det er på alle måder et værk, som vidner om Anna Anchers enorme farveglæde. Inspirationen til værket kan komme fra opholdet i Paris i 1889, hvor Anna Ancher bl.a. oplevede værker af kunstneren Paul Gauguin, der eksperimenterede med rene farveflader og også anvendte stærke gule farver.
Pastellen har været i privateje indtil 2015, hvor Skagens Kunstmuseer, med støtte fra Ny Carlsbergfondet, erhvervede den til museets samling. Heldigvis er der blevet passet rigtigt godt på det sarte kunstværk i alle årene. Det er vi glade for.
