”Der har været et kedeligt Mørke og uinteressant Lys i 5 Dage sammen med Regnen, nu lader det til Skyerne atter fordeler sig og en anden lille Lysstribe kommer til syne heldigvis”, Anna Ancher, 1907
Anna Ancher voksede op i det skarpe lys mellem to have i Skagen og blev fra en tidlig alder inspireret af tidens mest moderne idéer indenfor kunsten; Evnen til at fange det naturlige lys på et lærred.
Lysets fald gennem sprossevinduer og over på væggen, solens stråler en sommerdag over vandet eller på Skagens veje, solnedgangens farvekaskade over heden eller måneskinnets særlige kolde lys.
Denne dyrkning af lyset i hverdagens motiver delte hun med venner og inspirationskilder som bl.a. Theodor Philipsen (1840-1926), Vilhelm Hammershøi (1864-1916) og Valdemar Schønheyder Møller (1864-1905).
I arbejdet med lyset bevæger hun sig mellem flere af tidens strømninger: Generelt var Anna Anchers omgangskreds optaget af naturalismen, hvor man søgte ud af atelieret og med malerkasse og staffeli på slæb malede på stedet, så lys og motiv fremstod så naturligt som muligt.
Samtidig blev de franske impressionisters vilde forsøg med at overføre det helt flimrende og flygtige lysindtryk til lærredet ivrigt debatteret i gruppen.
I 1890’erne voksede desuden den vitalistiske bevægelse frem, hvor solen og lyset, blev dyrket som en livgivende kraft, der gennemstrømmede verden. Denne bevægelse ansporede således også, at sol og frisk luft begyndte at blive anset som vigtige for en sund krop og sjæl. Heraf turismens og badehotellernes opblomstring.
Derudover var der også tradition for at lyset kunne have en åndelig betydning; som et billede på noget oversanseligt eller noget guddommeligt. Denne religiøse dimension i Anna Anchers lysdyrkelse er dog svær. Hun var en del af inderkredsen omkring det moderne gennembrud, som hyldede videnskaben og ikke levnede megen plads til religion.
Aftensol i kunstnerens Atelier på Markvej
I Anna Anchers atelier i hjemmet på Markvej er der både aftensol og ovenlys. Atelieret er – ligesom Michaels atelier – en del af den tilbygning, som arkitekt Ulrik Plesner tegnede til kunstnerparret og som blev opført i 1913.
Væggene i atelieret var hvidkalkede, men i aftenlyset fremstår de blålige og de varme solstråler fra aftensolen rammer væggen i fine og rustikt malede lysglimt.
Selvom der er en rustikhed i malingslagene, er der også tale om en kontrolleret penselføring og en brug af komplementærfarverne – orange felter afsat på blå baggrund.
Værket er både et farve- og lysstudie, men der er også en leg med rum og beskæring. Det er som en kulmination af Anchers årelange arbejde med farver, lys og forenklingen af motivet. Alt andet er taget væk – kun lyset og farverne står tilbage.
