Uden inspiration fra en fransk maler havde P.S. Krøyer næppe færdiggjort Sankt Hansblus på Skagen strand. Her giver Mette Harbo Lehmann, museumsinspektør ved Skagens Kunstmuseer, et helt nyt perspektiv på Krøyers mesterværk.
P.S. Krøyers berømte værk Sankt Hansblus på Skagen strand fra 1906 står for mange som det ultimative symbol på midsommer i Danmark. Men det var næppe blevet færdig uden en afgørende, fransk inspirationskilde. Det har Mette Harbo Lehmann, kunsthistoriker og museumsinspektør ved Skagens Kunstmuseer, netop afdækket.
Lehmann forsker for tiden i P.S. Krøyers franske forbindelser og disses betydning for hans kunst. Det var i den forbindelse, at hun opdagede, hvordan netop Krøyers oplevelser og bekendtskaber i Frankrig vikler sig ind i et af hans allermest kendte og elskede motiver. Han fik nemlig det sidste skub til at gøre Sankt Hansblus på Skagen strand færdig efter et møde med den franske kunstner Charles Cottet (1863-1925). Selv sagde Krøyer:
”Jeg gjorde, som sagt, hvert Aar en Skitse, men Billedet var næppe bleven færdigt, hvis jeg ikke i Foraaret 1903 havde været i Paris og været oppe hos Cottet.”
P.S. Krøyer interview i magasinet Hver 8. dag, 24. marts 1906/1907
Lehmann er en del af forskningsprojektet Krøyer til Paris og Paris til Skagen, som er et treårigt samarbejde mellem Skagens Kunstmuseer og Musée Marmottan Monet i Paris. Samarbejdet munder ud i to udstillinger: den igangværende L’heure Bleue de Peder Severin Krøyer på Musée Marmottan Monet og Krøyer og Paris – Franske forbindelser og nordiske toner på Skagens Museum i 2022. I Frankrig forsker kunsthistoriker Dominique Lobstein i hvordan Krøyer blev modtaget i Frankrig af både anmeldere, offentlighed og andre kunstnere, mens Lehmann i Danmark beskæftiger sig med præcist hvordan den danske malers livslange forhold til Frankrig har influeret hans kunst. Og Sankt Hansblus på Skagen strand er et klart eksempel på hvordan Krøyers franske forbindelser viser sig i hans malerier – men hvad er det egentlig for et kunstværk?
”Sankt Hansblus på Skagen strand er Krøyers sidste, store figurmaleri,” forklarer Lehmann. ”Og det er samtidig et billede, der er blevet hans monument over kunstnerkolonien. Det er hans blik på hvad der var godt og rart ved kolonien, og ikke mindst hans blik på fællesskabet mellem dem. De mennesker, der er på billedet, er færre, end der egentlig var i kunstnerkolonien, men det er dem, der er de vigtigste og de nærmeste i slutningen af den periode, hvor han maler billedet. Billedet er malet over mange år; Krøyer fortæller selv, at han gjorde de første skitser i 1892, og værket bliver færdigt i 1906, så det er en lang proces. Derfor er det heller ikke et øjebliksbillede, men en sammensætning af mange forskellige Sankt Hans-fejringer.”
Lysets rolle
En fransk anmelder kaldte i en artikel fra 1912 Krøyer for en lysets elsker, og den titel viser sig også passende i hans arbejde med Sankt Hansblus på Skagen strand. Maleriet er kulturhistorisk interessant, fordi det giver beskueren Krøyers perspektiv på kunstnerkolonien, men det er også af stor kunsthistorisk interesse på grund af kunstnerens arbejde med motivets farver og lys, siger Lehmann: ”Bålet er det helt centrale i billedet – det er den store handling. Men derudover har vi månelyset til den ene side og fyrtårnet langt ude i horisonten i den anden side af billedet, så der er forskellige typer lyskilder, som giver forskellige stemninger i billedet. Og lige præcis lyset er faktisk noget af det, der voldte Krøyer de største problemer under billedets tilblivelsesproces. Han fortæller selv i et interview med bladet Hver 8. dag, at han var gået i stå, fordi han ikke kunne finde en løsning på, hvordan han skulle fastholde motivet ude i naturen. Han var jo friluftsmaler, så han foretrak at sidde ude i naturen og male foran sit motiv. Sådan blev det mest umiddelbart, sagde han.”
”Det er altid bedre, det, man gør paa Stedet under den nervøse Iver, end det man gør Dagen efter i roligt Atelierlys. Det gælder naturligvis ikke for alle, saaledes ikke for Julius Paulsen. Men for mig gælder det. Dette er noget ganske andet, end naar man sidder roligt i sit Atelier og tænker over, hvad man har set. Naar man sidder ude og ved, at om ti Minutter er Stemningen borte, ræsonnerer man ikke, saa arbejder man løs med en rasende Iver.”
P.S. Krøyer interview i Hver 8. dag, 24. marts 1906/1907
Den franske forløsning
Krøyer kunne ikke fastholde lyset på den måde, han gerne ville. Han kunne ikke fastholde dets liv eller dets farver, så på sine første skitser brugte han kul på papir frem for maling. Men det problem skulle løse sig, da han i 1903 var i Paris og besøgte den franske kunstner Charles Cottet. Cottet malede en del mørke, stemningsfulde værker fra det landlige Bretagne og det var et af dem, Krøyer faldt over.
”Krøyer besøgte Cottets atelier og så et maleri af et Sankt Hansbål i Bretagne. I Bretagne havde Sankt Hans-fejringen langt mere religiøse undertoner end i Danmark, men det var ikke det, der var interessant for Krøyer: det var, at Cottet havde fanget lyset fra bålet rigtig godt, og især den måde, det reflekteredes i ansigterne på de omkringstående personer,” siger Lehmann. ”Krøyer talte med ham om hvordan han havde fået den her lysvirkning, og Cottet fortalte, at han havde brugt en reflektorlampe i sit atelier. Altså en lampe med indbygget spejl, som reflekterer lyset.”
Eftersom Krøyer var friluftsmaler helt ind til benet, gik det ham midt imod at skulle male et udendørsmotiv færdigt indenfor, fortæller Lehmann, men Cottets løsning fik alligevel overbevist ham: ”Cottet mente, at Krøyer ikke behøvede at være så loyal overfor friluftsmaleriet og at han sagtens kunne tage maleriet med ind i sit atelier og arbejde videre med stemningen, fordi man med reflektorlampen kunne gengive lyset på en god måde indenfor. Og dét gav Krøyer fornyet energi til at gøre billedet færdigt.”
Helt sin egen
Selvom P.S. Krøyer fik det sidste skub fra Cottet, er maleriet stadig bemærkelsesværdigt originalt, siger Lehmann. ”Det virkelig interessante ved den her historie er, at man ikke kan se inspirationen fra Cottet. Krøyer tager ikke hjem og efterligner Cottets maleri, men han samler de små greb og idéer op, som han derefter gør til sit eget. Det, synes jeg, generelt er betegnende for hans måde at blive inspireret på. Han samler elementer op, men forbliver dybt original.”
Få syn for sagen og besøg Skagens Museum, hvor Sankt Hansblus på Skagen strand altid kan ses.
Skagens Museum er åbent fra 09.00-17.00 alle dage i juni, juli og august.
