Fra den 28. januar til den 25. juli 2021 præsenterer Musée Marmottan Monet i Paris den danske maler P.S. Krøyer (1851-1909) med en stor, eksklusiv særudstilling: Peder Severin Krøyers blå time.
Udstillingen er den første store retrospektive præsentation af P.S. Krøyers værker i Frankrig nogensinde. Her vil være fokus på den danske kunstners figur- og landskabsmaleri, hans unikke skandinaviske gengivelse og fortolkning af lys set på baggrund af hans internationale karriere og udstillingsaktivitet i Paris.
Udstillingen er første resultat af et længerevarende internationalt samarbejde mellem Skagens Kunstmuseer og Musée Marmottan Monet. Et dansk-fransk samarbejde, der ud over præsentationen af Krøyer i Paris i 2021 vil munde ud i en større udstilling i Danmark med præsentation af kendte samtidige franske kunstnere, der inspirerede Krøyers arbejde, ved en udstilling i Skagen i 2022.
Hendes Majestæt Dronningen har sagt ja til at være protektor for forskningssamarbejdet. I denne uge besøger en delegation fra det franske museum Danmark for at gense Krøyers værker og planlægge den kommende udstilling i Paris.
”For Skagens Kunstmuseer er projektet langt mere end blot et udlån af et større antal Krøyer-værker. Det er et strategisk og langsigtet samarbejde med både nationale og internationale perspektiver. Et projekt, som i høj grad er med til at udbrede kendskabet til P.S. Krøyer internationalt. Desuden har det en stor værdi for museet at få franske kunsthistorikere til at kaste et blik udefra på de værker, som vi selv har arbejdet med i mange år. I det hele taget ligger der en stor og blivende værdi i de forskningsrelationer og resultater, som skabes mellem Danmark og Frankrig i denne forbindelse”, udtaler Skagens Kunstmuseers direktør, Lisette Vind Ebbesen.
”Vi glæder os til at præsentere den første store soloudstilling af Krøyer for et parisisk publikum, der helt sikkert vil elske den danske friluftsmalers exceptionelle evne til at lege med lys. Allerede i forbindelse med en større dansk udstilling i Petit Palais i Paris i 1928 definerede en af kritikerne Krøyer som ’lysets elsker’. Hans arbejder vidner om en malerisk refleksion, der befinder sig et interessant sted mellem naturalisme og impressionisme, lige som horisonten i den blå time, hvor himmel og hav nærmest går i ét”, udtaler Musée Marmottan Monet’s direktør Patrick de Carolis.
Kunstner med internationalt format
Interessen for P.S. Krøyer har altid været stor, og den har affødt et væld af udstillinger og publikationer. Han er overordentlig velrepræsenteret på de danske og flere skandinaviske museer, men også på store udenlandske museer finder man ham repræsenteret: Musée d’Orsay i Paris, Philadelphia Museum of Art, Kunsthalle zu Kiel, Museum Kunst der Westküste på Föhr har alle værker af Krøyer i deres samlinger.
Men selvom han er kendt langt ud over landets grænser, er han stadig forholdsvis ukendt i Paris. Det kommer den kommende udstilling og det internationale forskningssamarbejde til at gøre op med.
L’heure bleue
Den kommende udstilling i Paris tager udgangspunkt i P.S. Krøyers friluftsmalerier fra Skagen, hvor den skandinaviske blå time spiller en fremtrædende rolle.
“Den Blå Time” er betegnelsen for et specielt naturfænomen, der opstår i skumringen, når der hverken er fuldt dagslys eller helt mørkt. Fænomenet skyldes spredning af sollyset, når solen er gået ned, men stadig lyser op på månen, som sender lyset retur i et blåligt skær. Ved vandet ser man det, som om hav og himmel flyder sammen i ét og får den specielle blå, næsten melankolske farve. Krøyer benyttede det i mange af sine mest berømte værker fra Skagen Sønderstrand.
Der er til udstillingen lånt mere end 60 værker nationalt og internationalt – heraf udlånes størstedelen af Skagens Kunstmuseer, der også helt ekstraordinært har besluttet at udlåne hovedværket, Sommeraften på Skagens Sønderstrand, til udstillingen.
Forskningsprojektet har modtaget støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen, Kulturministeriet, Udenrigsministeriet samt midler fra Det Internationale Kulturpanel.
Fakta
Forskningssamarbejdet
Hvad P.S. Krøyer oplevede i Paris, formede ham som kunster og fik stor betydning for kunstnerkolonien i Skagen samt en hel generation af danske malere. Ny forskning omkring hans færden, forbindelser og indtryk fra Paris vil kunne bidrage med ny viden ikke kun om Krøyers egen udvikling og karriere som kunstner, men også omkring udviklingen af den danske kunsthistoriske.
Fra forskellige dagbogs- og rejsenoter er det kendt, at Krøyer var i Paris næsten hvert år fra 1877 til 1903 i løbet af de 58 år, han levede. Han oplevede den parisiske kunstscene indefra, deltog i udstillinger og blev anmeldt af franske kritikere og opbyggede et bredt netværk. Derudover blev han et bindeled for en hel generation af danske kunstnere og den parisiske kunstscene. Der er dog stadig mange ubesvarede spørgsmål omkring Krøyers ophold i og forhold til Paris, hvilket dette forskningssamarbejde ønsker at besvare.
Projektets periodemæssige afgrænsning er alle de år, Krøyer rejste til Paris. Denne periode kan inddeles i tre faser 1: Det første møde med fransk kunst. 2: Undervisningen og inspirationskilderne. 3: Udstillingsvirksomheden og kontakter. Sideløbende ses en udvikling i hans kunst fra akademiets guldaldertradition til realismen og det moderne gennembrud, derefter stemningsmaleriet fortrinsvist fra Skagen og den impressionistiske inspiration.
Den geografiske afgrænsning vil være med hovedfokus på Frankrig, men det kan naturligvis ikke tages helt ud af kontekst i forhold til Krøyers øvrige liv, der førte ham mange andre steder hen. Der vil være et hovedfokus på Krøyer, men for at beskrive tiden vil andre samtidige kunstneres betragtninger og arbejder blive inddraget, og for at kunne beskrive de franske inspirationskilder vil der blive kigget biografisk på franske kunstnere og deres værker.
Et tværgående internationalt forskningssamarbejde giver et sprogligt forspring samt mulighed for at afdække spor i de respektive landes arkiv- og bibliotekssystemer, som er svære at tilgå udefra. Desuden giver samarbejdet mulighed for at drøfte de forskellige forskeres perspektiver og diskursive metoder, som varierer betydeligt fra land til land. Dette er baggrunden for at indlede et tæt samarbejde mellem de to museer, der begge arbejder indenfor den samme periode i kunsthistorien og ud fra samme forsknings- og udstillingsstrategi.
Forskningssamarbejdet kommer, i første omgang, til at forløbe over tre år, og resultaterne heraf munder ud i to udstillinger – en i Paris og en i Skagen – og i forskellige artikler og publikationer, som udgives på dansk, fransk og engelsk.
P.S. Krøyer (1851-1909) og udvalget af værker til udstillingen i Paris
Krøyer var portræt-, genre- og landskabsmaler. De tre aspekter af hans arbejde vil være til stede i udstillingen i Paris, hvor man kan opleve hans exceptionelle malestil. Bl.a. gennem portrætter af hans venner, ham selv og af hans hustru som fx i værket Dobbeltportræt af Marie og P.S. Krøyer fra 1890.
Hans portrætter ses også ofte inkorporeret i interiørscener eller i landskaber som i det fantastiske maleri Roser fra 1893, der viser hans kone læsende under en enorm rosenbusk i blomst.
Desuden vises et af hans tidlige malerier fra en fransk kunstnerkoloni Kunstnerfrokost i Cernay-la-Ville fra 1879, hvor den unge kunstner var elev af Léon Bonnat i Paris og havde sin gang blandt de realistiske malere, der var samlet omkring Léon Germain Pelouse.
Skildringen af modellerne vaklede aldrig i kunstnerens karriere, og man finder den efter hans installation i Skagen i begyndelsen af 1880’erne i de malerier, som den parisiske offentlighed så på Salonen.
Den første, Fiskere trækker vod på Skagen Nordstrand. Sildig eftermiddag (1883, Skagen Museum), udstillet i 1884, vandt ham juryen for Salon-priserne, der tildelte ham en medalje. Og indtil den uendeligt poetiske og nostalgiske Sommeraften på Skagen Sønderstrand fra 1893, dobbeltportræt af hans kone og deres ven, kunstneren Anna Ancher, alene, gående på en smal strimmel sand mellem hav og strand, der krydser lærredet ud mod horisonten.
