Shop

Brøndums spisesal. Til tak for glade dage

Kr. 299,00

Da P.S. Krøyer, Michael Ancher, Thorvald Bindesbøll og de andre kunstnere i kolonien udsmykkede deres fælles samlingspunkt, spisesalen på Brøndums Hotel, skabte de et unikt gesamtkunstverk for eftertiden. Bogen afdækker den fascinerende historie om spisesalen og kunstnerkolonien i Skagen, og samtidig får du en komplet gennemgang af de mange portrætter og motiver der pryder de mørkbejdsede paneler.

 

Vægt 1,750 kg
Størrelse 26,5 × 23,5 × 3,5 cm
Sprog

Dansk, Engelsk

Varenummer (SKU): 670008 Kategori: Tag:

Beskrivelse

”Jeg vil lægge for” er P.S. Krøyer citeret for at sige, inden han malede det berømte værk Ved frokosten i 1883.  Maleriet blev det absolutte hovedværk i udsmykningen af Brøndums spisesal, og Krøyer bidrog selv med 20 portrætter til den imponerende portrætfrise i salen.

Historien om spisesalen på Brøndums Hotel, er historien om, hvordan en gæstfri hotelejer tilbød en base og et frirum for tilrejsende kunstnere, og på den måde var med til at danne rammen om den vigtigste kunstnerkoloni i dansk kunsthistorie.  Det er også historien om den betydning Brøndums Hotel fik for grundlæggelsen af Skagens Museum, der i dag rummer verdens største samling af skagensmalerværker.

Var P.S. Krøyer, Michael Ancher, Thorvald Bindesbøll og de andre kunstnere sig bevidste om, at de med den omfattende udsmykning af spisesalen var sammen om at skabe et enestående kunstværk? Hvornår blev spisesalen flyttet til hjertet af Skagens Museum, hvor den stadig er den dag i dag? Og hvordan skete det, at Skagens Museum en dag stod som ejer af Brøndums Hotel?

Det, og meget mere, får du svar på i den mest dybdegående bog om Brøndums Spisesal, der er skrevet. Sammen med en anderledes og fascinerende tilgang til kunstnerkolonien i Skagen. En del af bogen er desuden dedikeret til en minutiøs gennemgang af samtlige værker i spisesalen.

Bogen er skrevet af mag.art., seniorforsker og museumsinspektør Mette Bøgh Jensen.

Hardback, 311 sider.