At male sit privatliv

Skagensmalernes selviscenesættelse

18.juni – 11. september 2005
Udstillingen satte fokus på skagensmalernes værker af deres privatliv, og blev bygget op omkring syv forskellige temaer, der alle havde det private som omdrejningspunkt. Temaerne på udstillingen var: Privatliv, syge piger, det repræsentative privatliv, havebilleder, “Hip, hip, hurra!”, Forarbejde til “Hip, hip, hurra!” og jægerbilleder. På den måde var det muligt at få et indgående indtryk af, hvordan skagensmalerne skildrede alle aspekter af deres intime liv.

De fleste af værkerne på udstillingen tilhører Skagens Museum, men suppleres af udlån fra AroS – Aarhus Kunstmuseum, Göteborgs Konstmuseum, Michael og Anna Anchers Hus, Vestsjællands Kunstmuseum samt værker i privateje.

På udstillingen blev der præsenteret over 40 arbejder. I forbindelse med udstillingen udgav Skagens Museum en bog under samme titel.

Udstillingen blev støttet af Familien Hede Nielsens Fond, Det Obelske Familiefond og Oticon Fonden.