0

Ingen produkter i kurven.

Shop

Et Kunstnerhjem. Michael og Anna Anchers hus

Kr. 298,00

Anchers Hus dannede rammen om skagensmalerne Anna Ancher og Michael Anchers liv. Endnu i dag står huset, som ved Anna Anchers død i 1935. Det er et hus fyldt til randen med genstande, kunstværker og en overflod af minder. Huset er et både kultur- og kunsthistorisk vigtigt dokument om livet skagenskolonien. Det første store værk om Anchers Hus udfolder historien om kunsthjemmet og beretter om dets kunstværker og interiører.

Et kunstnerhjem. Michael og Anna Anchers Hus i Skagen og familiens boliger gennem årene

Forfatter: mag.art Inge Mejer Antonsen
Redaktion: Skagens Kunstmuseer, Elisabeth Fabritius og Lisette Vind Ebbesen
Fotografier: Roberto Fortuna. Tilrettelæggelse: Carl-H.Z. Zakrisson.
Udgivet af: Skagens Kunstmuseer 2017
Hardback 250 sider
ISBN 9788791048388

Vægt 1.6 kg
Størrelse 25 x 28 cm
Varenummer: 675055 Kategori: Tags: , , , ,

Beskrivelse

Inge Mejer Antonsens viden om alle de genstande, som findes spredt i dette hjems mange stuer, er nærmest uden ende. Ingen sten lades urørt, og den samlede registrering er at betragte som den aldrende forfatters livsværk. Hun, der er født i 1926, er gået til opgaven med en pietetsfølelse og en omhyggelighed, der bør imponere enhver, der slet ikke kan få indsigt nok i både stort og småt.”

Anmeldelse af Peter Michael Hornung i Politiken 16. august 2017 

“Bogen udfolder hele tiden genstandene og historien, menneskene og tiden, både ind og ud. Bogen er faktisk en kraftpræstation. Og ikke mindst, så givet det flotte fotoarbejde appetit på mere.”

Anmeldelse af Troels Laursen i Nordjyske Stiftstidende 23. august 2017

Den 23. juni 1967 åbnede Michael og Anna Anchers Hus som museum og har i de forløbne 50 år været besøgt af et tusindtalligt publikum. Det er et af de få kunstnerhjem i verden, der er bevaret næsten intakt.

Huset var familiens hjem fra 1884 til Anna Anchers død i 1935. Kunstnerparrets eneste barn Helga arvede det, men opgav at bo der. Samtidig lod det stå næsten intakt, til hun selv døde i 1964. Da hun var barnløs, testamenterede hun huset med sit indbo og store kunstsamling til en fond, Helga Anchers Fond, hvis formål var at åbne og drive huset som museum.

Det skete efter at hus, indbo og de ophængte kunstværker var blevet konserveret. Ansvaret fik museumsinspektør på Nationalmuseet Inge Mejer Antonsen, der senere blev fondens formand og museets leder. Det bærende princip var Helga Anchers ønske om at ændre så lidt som muligt, således at atmosfæren af et levende hjem kunne bevares.

Anna og Michael Ancher møblerede utraditionelt for deres tid. De interesserede sig for genstande fra mange forskellige stilepoker og skabte dermed et særpræget og personligt hjem, der også rummer en del japanske genstande. På væggene, der som i andre kunstnerhjem er dækket med malerier, er ikke blot deres egne værker, men også gaver fra deres store kreds af kunstnervenner. Flere end 100 kunstnere er repræsenteret i museets samlinger.

I denne bog fremlægger Inge Mejer Antonsen resultaterne af den forskning i kunstnerhjemmet og familiens boliger, som hun påbegyndte i 1964 og først for nylig har færdiggjort.

Museet fusionerede i 2014 med Skagens Museum og Drachmanns Hus under navnet Skagens Kunstmuseer.