Medarbejdere til Anchers café

Se opslaget som printvenlig pdf

Skagens Kunstmuseer søger til Anchers café en eller flere cafémedarbejdere til sommersæsonen 2020. Anchers café er en lille hyggelig cafe med fokus på hygge, gode økologiske råvarer og hjemmebag og imødekommende service. Caféen er åben i perioden 1. maj til 30 september. Der er således tale om en tidsbegrænset ansættelse, men vi har gode erfaringer med kolleger, der sommer efter sommer kommer tilbage til vores café-team.

Medarbejderne i café-teamet indgår i en vagtplan, der dækker alle ugens syv dage i perioden fra 1. maj til 30. september. Der er tale om en deltidsstilling med varierende timetal, dog mindst 20 timer om ugen i sæsonen. Fleksibilitet er et nøgleord – vi er meget afhængige af et velfungerende samarbejde. Alle i teamethjælper hinanden, især når der er travlt. Derfor er det meget vigtigt for os, at du er glad og smilende, og åben for at lære nye ting. I teamet indgår både unge studerende og efterlønnere – så du opfordres til at søge jobbet helt uafhængigt af din alder.

Det er ingen betingelse, at du har en uddannelse inden for restauration, men det er vigtigt at du har et godt overblik, er hurtig til at lære nyt, at du er en glad og smilende natur, og at du elsker at give god service til kunderne – også når der er travlt! Caféen er stolt af at have Fødevarestyrelsens sølvmærke i økologi.

Kendskab til IT og til betjening af et kasseapparat er en fordel. Vi forventer, at du kan begå dig på engelsk, hvis du også kan tysk tæller det som et plus.
Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse i caféens åbningsperiode.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til HK-overenskomst.

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at ringe til caféansvarlig Susanne Søvndal på tlf. 9844 6444 – Ansøgning med beskrivelse af dig og din erhvervserfaring sendes til: suss@skagenskunstmuseer.dk.

Ansøgningerne behandles løbende, så skriv gerne til os så snart som muligt, dog senest den 31. marts 2020.

Se opslaget som printvenlig pdf