Forskning Copy

Aktuelle forskningsprojekter

Syge piger som motiv i nordisk billedkunst 1850-1900

Forskningsprojektet ledes af postdoc-stipendiat Mette Bøgh Jensen, som til dette formål har fået tre års orlov fra sin stilling som museumsinspektør ved Skagens Kunstmuseer. I orlovsperioden er hun ansat som på Aarhus Universitet, som gennemfører projektet i samarbejde med Den Hirschsprungske Samling og Skagens Kunstmuseer, med støtte fra Ny Carlsbergfondet. 

Flere nordiske kunstnere i slutningen af 1800-tallet malede værker af syge piger, heriblandt flere af skagensmalerne. Med disse værker skabte kunstnerne et individuelt billede af sygdom, der stod i modsætning til sundhedsvidenskabens fokus på kroppen som anatomi og mikrobiologi. De gav bogstaveligt talt det at være syg et ansigt på et tidspunkt, hvor der skete flere banebrydende opdagelser og opfindelser indenfor det medicinske felt. Det treårige forskningsprojekt Syge piger som motiv i nordisk kunst 1850-1900 sætter fokus på værkerne af de syge piger, der i nordisk kunsthistorie har stået i skyggen af en interesse for den sunde og solbrændte krop, som den skildres hos flere kunstnere omkring 1900.

Læs mere