Valdemar Schønheyder Møller af Anna Ancher

Valdemar Schønheyder Møller gik på kunstakademiet i København i 1883-1884, og i 1886 blev han undervist af P.S. Krøyer på Kunstnernes Studieskole. Han kom til Skagen flere gange og sidste gang i juni 1893, et ophold, der varede helt indtil januar 1894. Under sit sidste ophold fandt han ifølge Michael Ancher sit kunstneriske kald, nemlig at male solen og de gule, røde og violette farvenuancer, der omgiver solskiven. Hans intense studier af sollysets farvenuancer betog Anna Ancher, og portrættet er det eneste, som hun har malet til portrætfrisen i Brøndums spisesal. Desværre fik Schønheyder Møllers systematiske solstudier også dramatiske følger for ham. Kom med og hør mere om dem, når vi går tæt på Anna Ancher: Valdemar Schønheyder Møller. 1893.

Praktisk info:
Varighed: 20 min.
Mødested: Inforummet på Skagens Museum