Sommer-yoga i haven

Start dagen i harmoni med dig selv. Oplev hvordan yoga-øvelser giver velvære, fordybelse, kropsbevidsthed og indre ro.
Hver tirsdag morgen i hele juli måned er der yoga under åben himmel i haven ved Anchers Hus.
Yogaøvelserne er for alle uanset niveau, unge og gamle, kvinder og mænd.
Medbring selv liggeunderlag/yogamåtte eller lignende.
Billetter i forsalg via Skagens Kunstmuseers hjemmeside. Eventuelt ledige pladser sælges herefter ved fremmøde i haven ved Anchers Hus 15 min før timen begynder. NB: om morgenen kun betaling med dankort.