Radiobiograf i haven ved Anchers Hus

På denne sommerlørdag skal vi med hvert vores sæt høretelefoner sidde i græsset i haven ved Anchers Hus og sammen lytte til spændende radiofortællinger.

Der er vel ingen tvivl om, at der er store forskelle på, hvordan vores liv udspiller sig. Der hvor vi er født, dem vi går i klasse med eller dem vi møder på gaden, kan ændre vores liv. Og vi kan sjældent kontrollere, hvem vi tilfældigvis møder på vores vej. Det er temaet for de radiodokumentarer, som vi skal lytte til denne eftermiddag. Kunstformidler Kresten Langvold fra Skagens Kunstmuseer rammesætter oplevelsen og sætter temaet i relation til skagensmalerne. Undervejs vil der blive serveret et glas vin.

Arrangementet er et samarbejde mellem Baghaven og Skagens Kunstmuseer.

Se mere og køb billet hos Baghaven