Malerskole for unge

Malerskole for unge mellem 13 og 17 år

Dagens tema: Landskaber – langt væk og tæt på

På malerskolen kan du være med, uanset om det er første gang, du har penslen i hånden, eller du allerede er lidt af en kunstner – det vigtigste er, at du har lyst til at være kreativ sammen med andre unge.

På museet skal vi se eksempler på, hvordan skagensmalerne har malet landskabsbilleder af strand, klitter og hede. Bagefter går vi i museets billedværksted Bikuben, hvor vi skal male landskabsbilleder med akvarelfarver. Du lærer om hvordan man blander farver og bruger dem til at vise, at noget er helt tæt på mens andet er langt væk. Til sidst rammes akvarellen ind i guldramme – lige til at tage med hjem og hænge op.

På malerskolen arbejder vi med pastelkridt, akryl eller akvarel på malepap. Du lærer forskellige maleteknikker og får tips og ideer undervejs.  Du får selvfølgelig dit mesterværk med hjem i ramme.

Underviseren vil være en af museets kompetente værkstedslærere.

Tilmelding

Tilmelding er nødvendig og kan gøres på tlf. 98 44 64 44 man-fre kl. 9-15. I weekenden kan man tilmelde sig i billetsalget på museet. Pris: kr. 120,- pr. gang inkl. guldramme og alle materialer.