Malerskole for børn

Malerskole for børn i sommerferien

I sommerferien er der malerskole for børn i alderen 7-14 år på Skagens Museum. Det foregår mandag til fredag kl. 10.15-12.00. I uge 28 og 29 gentages malerskolen om eftermiddagen fra 13.15-15:00 mandag, onsdag og fredag.

Et malerskoleforløb består af:
  • Introduktion til Skagensmalerne med fokus på et udvalgt værk. Det foregår på museet.
  • Praktisk arbejde i museets malerskole ”Bikuben”, hvor børnene laver deres eget billede med inspiration fra det, vi har set på museet.
  • Malerskolen er kun for børn, men de voksne må gerne høre introduktionen og de praktiske informationer, når vi mødes og byder velkommen i introrummet, der ligger umiddelbart til venstre, når du kommer ind på museet.

Tilmelding

Tilmelding er nødvendig og kan gøres på tlf. 98 44 64 44 man-fre kl. 9-15. I weekenden kan man tilmelde sig i billetsalget på museet.Pris: kr. 120,- pr. gang inkl. guldramme og alle materialer.