Malerskole for børn

Dagens tema: Vraggods

På Skagens Museum kan børn mellem 7 og 14 år prøve kræfter med malerier i akryl og akvarel, når vi i vinterferien holder malerskole. I dag skal vi male billeder af vraggods med akryklfarver.

Hvis man går en tur på stranden i Skagen efter et stormvejr, kan man en masse spændende ting, der er skyllet op på stranden. Det kan være farvestrålende reb, muslingeskaller, en gammel sko eller store stykker træ. På malerskolen skal vi først på opdagelse i museets udstillinger og se, om skagensmalerne også malede det vraggods, bølgerne skyllede op på stranden. Derefter skal vi i museets værksted lave en opstilling med forskellige ting fra stranden. Vi vælger nogle dele ud, som vi tegner og derefter maler med akrylfarver. Undervejs lærer du at blande farver. Til sidst rammer vi billedet ind i guldramme

Malerskolen er kun for børn i alderen 7-14 år, men de voksne må gerne høre introduktionen og de praktiske informationer, når vi mødes og byder velkommen i introrummet, der ligger umiddelbart til venstre, når du kommer ind på museet.

Tilmelding

Tilmelding er nødvendig og kan gøres på tlf. 98 44 64 44 man-fre kl. 9-15. I weekenden kan man tilmelde sig i billetsalget på museet. Pris: kr. 120,- pr. gang inkl. guldramme og alle materialer.