Har du lyst til at male i ferien. Malerskolen på Skagens Museum har hver dag et nyt tema.

I vinter- sommer- og efterårsferien kan du komme på malerskole på Skagens Museum.

Malerskole for børn

Dagens tema: Friske fisk

Børn og unge fra 7 år kan prøve kræfter med malerier i akryl, pastel og akvarel, når vi i sommerferien holder malerskole. I dag skal vi male friske fisk.

På museet ser vi nogle af skagensmalernes malerier af fisk og fiskere. Bagefter skal vi lave billeder i akvarelmaling af fisk i museets billedværksted Bikuben. Fiskehandler Jan Nielsen fra Wittrup Fiskeeksport i Skagen sponsorerer friske fisk, som vi kan røre ved og lugte til og bruge som modeller til vores billeder. Undervejs lærer vi at bruge og blande farver, så modellerne får de helt rigtige farver. Til sidst rammes billederne ind.

Et malerskoleforløb består af:

  • Introduktion til kunstnerkolonien med fokus på et par udvalgt værker. Det foregår i museet.
  • Praktisk arbejde i billedværkstedet Bikuben, hvor børnene laver deres eget kunstværk.

Tilmelding og billetkøb er nødvendig og kan gøres via museets hjemmeside.
Pris: kr. 120,- pr. dag inkl. guldramme og alle materialer.

Malerskolen er kun for børn og unge, men de voksne må gerne høre introduktionen og praktiske informationer ved start i nærheden af billetsalget. Malerskolen henvender sig primært til børn og unge mellem 7 år 14 år, men alle op til op til og med 17 år er velkomne. Børn under 7 år kan ikke deltage.

Tilmelding sker på Skagens Kunstmuseers digitale billetportal