Malerskole for børn

Dagens tema: Anna Anchers farver

På Skagens Museum kan børn mellem 7 og 14 år prøve kræfter med malerier i akryl, pastel og akvarel, når vi i sommerferien holder malerskole. I dag skal vi male billeder inspireret af skagensmaleren Anna Ancher.

Anna Ancher var meget optaget af farverne, lyset og skyggerne i sine malerier. Vi ser hendes flotte malerier på museet. I Bikuben laver vi vores egen opstilling med vaser, blomster eller andet godt, og koncentrerer os om farverne, lyset og skyggerne, som vi maler med pastelkridt. Undervejs lærer vi om kontrastfarver og farveblandinger. Du får dit billede med hjem i en fin guldramme.

Et malerskoleforløb består af:

  • Introduktion til kunstnerkolonien med fokus på et par udvalgt værker. Det foregår i museet.
  • Praktisk arbejde i Bikuben, hvor børnene laver deres eget kunstværk.
  • Malerskolen er kun for børn alderen 7-14 år, men de voksne må gerne høre introduktionen og praktiske informationer ved start i nærheden af billetsalget.

Tilmelding

Tilmelding er nødvendig og kan gøres på tlf. 98 44 64 44 man-fre kl. 9-15. I weekenden kan man tilmelde sig i billetsalget på museet. Pris: kr. 120,- pr. gang inkl. guldramme og alle materialer.