Malerskole for børn

Dagens tema: Viggo Johansens landskaber – langt væk og tæt på

På Skagens Museum kan børn mellem 7 og 14 år prøve kræfter med malerier i akryl og akvarel, når vi i vinterferien holder malerskole. I dag skal vi male landskabsbilleder inspireret af skagensmaleren Viggo Johansen

På museet skal vi se eksempler på, hvordan skagensmaleren Viggo Johansen har malet landskabsbilleder af strand, klitter og hede. Bagefter går vi i museets billedværksted Bikuben, hvor vi skal male landskabsbilleder med akvarelfarver. Du lærer om hvordan man blander farver og bruger dem til at vise, at noget er helt tæt på mens andet er langt væk. Til sidst rammes akvarellen ind i guldramme – lige til at tage med hjem og hænge op.

Malerskolen er kun for børn i alderen 7-14 år, men de voksne må gerne høre introduktionen og de praktiske informationer, når vi mødes og byder velkommen i introrummet, der ligger umiddelbart til venstre, når du kommer ind på museet.

Tilmelding

Tilmelding er nødvendig og kan gøres på tlf. 98 44 64 44 man-fre kl. 9-15. I weekenden kan man tilmelde sig i billetsalget på museet. Pris: kr. 120,- pr. gang inkl. guldramme og alle materialer.