Har du lyst til at male i ferien. Malerskolen på Skagens Museum har hver dag et nyt tema.

I vinter- sommer- og efterårsferien kan du komme på malerskole på Skagens Museum.

Malerskole for børn

Dagens tema: Vaser, flasker og frugter

Børn og unge fra 7 år kan prøve kræfter med malerier i akryl, pastel og akvarel, når vi i vinterferien holder malerskole. I dag skal vi lave flotte opstillinger og male dem.

Vaser, flasker, fade og krukker eller farvestrålende frugter og grønsager – det er rigtig sjovt at male.
Først skal vi ind på museet og se, om vi kan finde nogle eksempler på, om skagensmalerne også syntes det. Bagefter går vi i museets billedværksted, hvor du selv skal lave en flot og farverig opstilling og male et billede af den med akrylmaling. Dit mesterværk bliver indrammet til sidst – lige til at tage med hjem.

Et malerskoleforløb består af:

  • Introduktion til kunstnerkolonien med fokus på et par udvalgt værker. Det foregår i museet.
  • Praktisk arbejde i billedværkstedet Bikuben, hvor børnene laver deres eget kunstværk.

Tilmelding og billetkøb er nødvendig og kan gøres via museets hjemmeside.
Pris: kr. 120,- pr. dag inkl. guldramme og alle materialer.

Malerskolen er kun for børn og unge, men de voksne må gerne høre introduktionen og praktiske informationer ved start i nærheden af billetsalget. Malerskolen henvender sig primært til børn og unge mellem 7 år 14 år, men alle op til op til og med 17 år er velkomne. Børn under 7 år kan ikke deltage.

Online-tilmelding til malerskole i vinterferien åbner 13. januar