Månedens billede: Ved frokostbordet af Michael Ancher

For Michael Ancher var spisesalen og ikke mindst Brøndums Hotel også det sted, hvor en stor del af hans svigerfamilie boede og arbejdede.

I 1883 malede P.S. Krøyer værket ’Ved frokosten’, der afbilder en gruppe af skandinaviske kunstnere, siddende omkring et bord på Brøndums Hotel. Maleriet var et af de første værker i udsmykningen af spisesalen og ses også i baggrunden på Michael Anchers skildring af det samme emne. Ancher har dog ikke gengivet en gruppe af kunstnere men i stedet sin familie og svigerfamilie, der sidder omkring et veldækket bord.

Ancher har sandsynligvis været inspireret af Krøyers frokostbillede Ved frokosten fra 1883, men hos ham er det ikke kunstnerne, der spiller hovedrollen. Det er til gengæld datteren Helga Ancher, idet alle omkring bordet og de tre hunde i forgrunden har deres opmærksomhed rettet mod hende. Kom med og hør mere.

Praktisk info:
Varighed: 20 min.
Mødested: Inforummet på Skagens Museum