Månedens billede

Hver måned sætter vi fokus på et værk i samlingen. I januar er månedens billede Laurits Tuxens Aftenstemning over havet ved Skagen. 1911. Kom og hør en af museets inspektører fortælle om værket.

Aftenstemning over havet ved Skagen. 1911

Laurits Tuxen (1853-1927) var både en af de tidligste og en af de seneste skagensmalere i kunstnerkolonien i Skagen. Han kom til Skagen første gang i 1870, bare 16 år gammel, men opholdt sig ikke i byen i 1880’erne og 1890’erne, hvor kolonien var på sit højeste. I disse år var han i stedet beskæftiget med at male portrætter af de kongelige rundt omkring i Europa, men udstillede bl.a. med de andre skagensmalere på forårsudstillingen på Charlottenborg stort set hvert år.

Først i 1901 vendte han tilbage til Skagen, hvor han malede adskillige friluftsmalerier og interiører. Umiddelbart ligger hans sene skagensmaleri motivisk i forlængelse af de værker, der blev skabt af skagensmalerne, men han bragte også noget nyt med ind i sine billeder. Inspireret af vitalismens menneskesyn og af tidens farveteoretiske debat adskiller Tuxens værk sig på flere måder fra kunstnerkoloniens øvrige malere; hans motivkreds spænder således vidt.

Tuxen blev som 14-årig optaget på kunstakademiet i København, oprindelig med en ambition om at blive marinemaler, men blev af maleren Wilhelm Marstrand inspireret til at fokusere på figurmaleriet. Fascinationen af havet som motiv fortsatte dog med at følge Tuxen gennem hele hans liv, om end det er en side, der til tider bliver nedprioriteret i kunsthistorisk sammenhæng især til fordel for hans royale portrætter.

Fra denne helt centrale periode, 1901-1927, af Tuxens tid som skagensmaler ejer Skagens Kunstmuseer kun tre af Tuxens søstykker/mariner i olie samt en olieskitse til en af disse. Det er samtidigt et tidspunkt i hans karriere hvor Tuxen tillader sig selv at eksperimentere kraftigere med farver og med en vildere, mere pastose penselstrøg – og hvor han på mange måder bryder helt med valørmaleriet og traditionen fra studietiden hos bl.a. Léon Bonnat.