Kunsten på kurophold i Skagen

Konservatorerne Christine Løvdal og Anne Trollehave er i fuld gang med at rense, restaurere og konservere P.S. Krøyers storværk Fra Københavns Børs. 1895. Det sker bogstaveligt talt for åbent tæppe; gennem en glasrude kan besøgende i Skagens Museums butik følge med i deres arbejde. Nu kan museets gæster også blive informeret om, hvilke teknikker og materialer, der tages i brug i processen, når et kunstværk kommer på operationsbordet i konserveringsværkstedet.

Tilhørerne vil først få en introduktion til børsbilledets tilblivelse og historie v/ omviser Kresten Langvold. Derefter vil Christine Løvdal fortælle om konservatorens arbejde og fremvise de hjælpemidler, der anvendes.

Sted: Havesalen