Koncert med Lise Robenhagen Hjørne

Lise Robenhagen Hjørne er et af den danske operaverdens lysende unge talenter. Lise er født og opvokset i Strandby nord for Frederikshavn. Fra adskillige koncerter i Nordjylland er hendes smukke sopran-stemme allerede kendt af regionens publikum. Som led i solistuddannelsen på Det Jyske Musikkonservatorium arbejder hun nu med et klassisk repertoire af komponister som G. F. Händel, J. S. Bach, W. A. Mozart, Claude Debussy, Edvard Grieg og Leonard Bernstein.

Til koncerten på Skagens Museum har Lise udvalgt musik af den franske komponist Claude Debussy. Lise Hjørne akkompagneres af pianisten Anita Samsing, som også er en kendt skikkelse i det nordjyske musikliv. I dag er hun organist på Aarhusegnen, og desuden ansat på Frederikshavn Musikskole, bl.a. som lærer i talentklassen.

Koncerten er en del af Lise Hjørnes bachelorprojekt. Ideen er at skabe en sammenhæng mellem Debussys impressionistiske musik og nogle af de impressionistisk inspirerede skagensmaleres kunst på Skagens Museum.

Billetter til koncerten købes på Skagens Kunstmuseers digitale billetportal.