Introduktion til Drachmanns Hus

Maleren og forfatteren Holger Drachmanns hus er bevaret stort set, som da han boede i det fra 1902 og frem til sin død i 1908. Drachmann blev én af Danmarks kendteste forfattere, men malerkunsten optog ham sideløbende hele livet. Det meget personligt indrettede hus rummer en mængde af hans malerier og tegninger. Sammen med møbler og genstande samlet gennem et helt liv giver de et levende indtryk af, hvordan den ansete kunstner levede og arbejdede, når han opholdt sig i Skagen.
Introduktionen giver et bredt indblik i kunstnerens omskiftelige liv, kunst og omfattende forfatterskab samt i husets historie.