Hip hip champagne!

På denne gåtur rundt i skagensmalernes kvarter kombinerer vi historien om malernes festlige samvær med et glas champagne fra en lille eksklusiv producent.
Vi begynder i museumshaven med en introduktion til skagensmalerne og området, hvor kunstnerne selv boede og færdedes. Derfra bevæger vi os forbi Brøndums Hotel, Mindestøtten og videre til Anchers Hus. Museets kunstformidler vil undervejs fortælle om, hvem Michael Ancher og P.S. Krøyer var, deres venskab og kontroverser, hvor de holdt til og hvilke motiver, der inspirerede dem. Turen afsluttes i haven ved Anchers Hus, hvor vi skal nyde et dejligt glas champagne på det sted, hvor P.S. Krøyer i 1884 fik sin inspiration til værket “Hip hip hurra”.
Praktisk info:
Mødested: Forpladsen ved Skagens Museum
Varighed: 2 timer